Kina: Asiens syge mand
Orientering 02. november 2011 kl. 16:49
på
P1
Set med økonomiske briller har Kina de seneste 30 år været én lang succeshistorie med vækstrater på omkring 10 procent om året. Velstandsstigningen har blandt meget andet betydet, at 4-500 millioner er blevet løftet op over fattigdomsgrænsen.
Men velfærden er ikke fulgt tilsvarende med. Den øgede velstand har kun resulteret i en beskeden forøgelse af den forventede levetid - en af de indikatorer der bruges som mål for en befolknings almene sundhedstilstand.
Lande som Columbia, Malaysia, Mexico og Sydkorea, der omkring 1980 havde samme forventede levetid som kineserne har i mellemtiden forøget den - uden at have haft samme økonomiske vækst som Kina.
I en analyse i november/december-nummeret af Foreign Affairs (der desværre befinder sig bag en betalingsvæg) gennemgår Yanzhong Huang - seniorforsker ved tænketanken Council on Foreign Relations sektion for Global Sundhed og lektor ved Seton Hall University New Jersey - en række af de faktorer, der gør det svært for den øgede velstand at udmønte sig i øget velfærd.
Meget hænger sammen med en række omprioriteringer inden for sundhedsvæsenet, der bl.a. har betydet en koncentration af sundhedsfaciliteter i byerne på bekostning af udkants-Kina, hvor de fleste kinesere stadig bor.
Samtidig med at en stor del af det økonomiske fundament for en solidarisk sygesikring faldt bort som følge af en række strukturreformer uden at blive erstattet af noget andet. Mange kinesere er derfor reelt uden sygesikring.
Dertil kommer at det kinesiske sygdomsmønster i disse år er præget af såvel sygdomme der er typiske for udviklingslande, som sygdomme, der er typiske for industrialiserede lande. Sundhedsvæsenet skal derfor være i stand til at behandle både smitsomme og ikke-smitsomme sygdomme.
Eksempelvis har Kina 1/3 af verdens tilfælde af smitsom leverbetændelse - hepatitis B - samtidig med at hver 10. kineser over 20 år lider af diabetes. Plus at der er lige så mange kinesere rygere som indbyggere i USA.
Med et utilstrækkeligt sundhedsvæsen, udsigt til flere patienter med mere komplicerede sygdomsforløb, oven i et allerede i dag meget højt sygefravær, stiller det spørgsmål ved bæredygtigheden af den økonomiske vækst.