Letland skal stemme om russisk som andet officielle sprog
Orientering 07. december 2011 kl. 16:32
på
P1
Letland skal næste år til en folkeafstemning om sprog.
Der er tale om et lovforslag, der vil gøre russisk til officielt sprog side om side med lettisk.
Men for letterne er der kun ét officielt sprog i Letland, og det er lettisk. Det er dét, der er kernen i den nationale identitet, og af historiske grunde er letterne bange for deres sprogs udslettelse.
Men det store russisk-talende mindretal vil gerne have russisk ligestillet med lettisk, og nu er det lykkedes at samle så mange underskrifter ind til fordel for lovforslaget, at det ender med en folkeafstemning næste år.
Dermed er der lagt op til en voldsom debat i Letland, og det er noget de yderste nationale fløje - både russiske og lettiske - lever højt på.