Diktatorernes kvælertag på demokratiet i Kirgisistan
Orientering 15. december 2011 kl. 17:32
på
P1
Den 1. december fik det lille centralasiatiske land Kirgisistan en ny præsident. Efter et ganske demokratisk valg gik én præsident af - helt frivilligt - og en anden tog over. Det lyder jo ikke specielt opsigtsvækkende for os måske, men det er faktisk første gang nogensinde, at det er sket i Centralasien. Og det er absolut ikke noget, der huer naboerne. For Kirgisistans naboer er folk som Usbekistans Islam Karimov eller Kasakhstans Nursultan Nazarbajev, der begge har været ved magten i mere end 20 år. Og de figurerer højt oppe på listerne over verdens værste diktatorer.
De har ikke lyst til at have et 'farligt, demokratisk eksempel' som nabo. Deres egne befolkninger kunne jo blive inspireret. Og derfor har diktatorerne gjort hvad de kunne for at kvæle Kirgisistans spæde demokrati. De har simpelthen afskåret de allerede desperat-fattige kirgisere fra at handle med omverdenen. I det lønlige håb at social nød og uro vil medføre vuggedøden for demokratiet i Kirgisistan.