Nick Hækkerup formulerer ny dansk sikkerhedspolitik
Orientering 15. december 2011 kl. 16:44
på
P1
Danske soldater skal også i fremtiden indsættes ude i verden - også i kampopgaver, mener forsvarsminister Nick Hækkerup, og det selv om der skal spares på forsvaret og på trods af aftalen i regeringsgrundlaget om, at internationale militæroperationer nu skal vedtages med hele to tredjedels flertal i Folketinget.
Kort efter at Nick Hækkerup overtog det politiske ansvar for forsvaret, overraskede han ved at sige, at han vil udvide forståelsen af, hvad dansk suverænitet er, og at dansk suverænitet ikke længere skal slutte ved landets grænser. Han sagde også, at han endnu ikke havde tænkt tanken til ende, men at for eksempel norske eller tyske jagerfly måske i fremtiden skal overvåge det danske luftrum og afvise krænkelser af det.