Italiensk regerings spareplan på vej mod vedtagelse
Orientering 16. december 2011 kl. 16:28
på
P1
Den fungerende regeringsleder i Italien Mario Monti har lagt sin plan frem for hvor hårde tider italienerne går i møde. 33 milliarder euro skal beskæringer og reformer snitte af det italienske statsbudget. Planen er ikke populær, der er strejker og Montis regering står over for et mistillisvotum i dag, fredag den 16.december.
Det overlever teknokrat-regeringen nu efter alt at dømme, for Monti har bred støtte i parlamentet. Den store spareplan skal redde italienerne ud af farezonen og lette en del af presset på alle euro-landene, for mens Grækenland er omend en ubehagelig så dog en overkommelig opgave at redde, så er den italienske økonomi så stor, at det vil være uoverskueligt at bære dem. Så de skal se at få sparet på statsbudgettet, så de kan bære sig selv og genvinde investorernes tillid. Og det er den opgave, Monti der tog over efter regeringsleder Berluisconi er i fuld gang med.
Målet med spareplanen er at få budgetunderskuddet væk fra 2013.