Stamcelle-dom gik for vidt

• Hør indslag   (06:36)

Siden EU-domstolen i midten af oktober kom med sin afgørelse i en sag om stamceller og patenter er kritikken af, hvad domstolen nåede frem til, vokset i forskningsmiljøet.

Det videnskabelige tidsskrift Nature har i en leder brugt overskriften 'Error of Judgment' (en fejlkendelse) og den tyske Allianz der Wissenschaftsorganisationen har udtrykt sin bekymring for at afgørelsen kan bringe forskning i stamceller i miskredit.

Sagens udgangspunkt var, at miljøorganisationen Greenpeace havde stillet spørgsmål ved om man overhovedet kunne udtage patent på stamceller. Konkret det patent, Oliver Brüstle, professor ved universitetet i Bonn, i 1997 havde fået på nogle nerveceller, fremstillet på baggrund af menneskelige embryonale stamceller og med potentiale til at kunne anvendes til behandling af sygdomme som Parkinsons syge.

EU-domstolen kom ind i sagen, fordi den tyske Forbundsdomstol havde behov for at få tolket det gældende EU-direktiv om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser. Direktivet er fra 1998 og fra før stamcelleforskningen for alvor tog fart.

Men i stedet for at begrænsede sig til den konkrete tyske sag, gav domstolen sig til at formulere juridiske rammer for stamcelle-forskning i hele EU