Overdødelighed blandt flygtninge kan skyldes mangel på sygdomstjek
Orientering 02. januar 2012 kl. 16:26
på
P1
Dødsfald blandt flygtninge og indvandrere på grund af infektionssygdomme sker to til fire gange hyppigere end blandt almindelige danskere. Det viser en undersøgelse fra Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed ved Københavns Universitet. Undersøgelsen tager udgangspunkt i flygtninge, der har fået asyl, de familiesammenførte og de 500 kvoteflygtninge, som Danmark hvert år tager imod.
Men flere af tilfældene kunne måske være forhindret, hvis der eksisterede nationale retningslinjer for den sundhedsmæssige modtagelse af kvoteflygtninge i Danmark, fortæller Marie Nørredam, lektor på Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed ved Københavns Universitet.