Sværere at klage over specialundervisning
Orientering 04. januar 2012 kl. 17:34
på
P1
Et politisk flertal sætter nu en prop i den store eksklusion af elever fra folkeskolen til dyre specialtilbud.
Og Klagenævnet for vidtgående specialundervisning har sin del af skylden for, at eksklusionen har vokset sig til nu at koste op mod 30 procent af folkeskolens samlede budget, mener kommunerne.
Men Klagenævnet ser fortrøstningsfuldt på fremtiden, for risikoen er, at langt flere forældre vil gå efter de dyreste og mest vidtgående tilbud væk fra en folkeskole, der stadig ikke er klar til børn med særlige behov.
De fleste kan enes om, at når knapt 15 procent af den rummelige, danske folkeskoles elever har brug for specialundervisning, er der noget galt.
Bortset fra at det ofte ikke kan dokumenteres, at specielle tilbud vil gavne det enkelte barns udvikling, koster det også 13 milliarder kroner om året, og det er ca. en tredjedel af folkeskolens samlede budget.
Men politikernes forsøg på at bremse udviklingen går betænkeligt tæt på at krænke forældre og børns retssikkerhed, mener kritikerne.