Pakistans regering beskyldes for landsforræderi
Orientering 06. januar 2012 kl. 17:50
på
P1
Pakistans regering beskyldes for landsforræderi. I oktober offentliggjorde en amerikansk-pakistansk forretningsmand, at præsidenten og den nu afskedigede ambassadør i USA, sendte en hemmelig memo til amerikanerne, der lovede guld og grønne skove, hvis amerikanerne til gengæld lovede at beskytte dem fra et potentielt militærkup.
I et land, hvor anti-amerikanismen kører på højt blus, og hvor man mener, at amerikanerne gang på gang begår ulovligheder ved at trænge ind i Pakistans territorium for at dræbe mennesker, er sådan et memo kritisk for den siddende regering. For den viser en regering, der er parat til at prioriterer amerikanske interesser og deres egen overlevelse over Pakistan og dets militær.
Regeringen afviser anklagerne, men sagen blev taget op af Pakistans højesteretsdomstol lige før nytår.