ROJ TV er kendt skyldig i at være talerør for terrorgruppen PKK
Orientering 10. januar 2012 kl. 16:20
på
P1
Her i eftermiddags blev ROJ TV kendt skyldig i at være et talerør for den kurdiske terrorgruppe PKK.
Københavns Byret mener, at ROJ TV har propaganderet for den kurdiske oprørsbevægelse PKK, der står på terrorlisterne i både USA, Canada og EU, ved ensidigt at gengive udtalelser fra den kurdiske guerillabevægelse.
Desuden har ROJ TV været finansieret af PKK, som har haft indflydelse på, hvad stationen har bragt, lyder det i dommen.
Selskaberne bag ROJ TV er blevet idømt 40 dagbøder a' 65.000 kroner til hver af de to selskaber, men sendetilladelsen er ikke blevet inddraget.