Øget samkvem gavner ikke nødvendigvis mellemfolkelig forståelse
Orientering 12. januar 2012 kl. 16:51
på
P1
Øget samkvem hen over grænserne er med til at fremme den mellemfolkelige forståelse. Vi skal bare rejse mere i hinandens lande, og læse, se og høre mere om hinanden, og så er vi et skridt nærmere verdensfreden. Eller det er i hvert fald den almindelige opfattelse. Men en amerikansk politolog har forsket i den offentlige opinion i både Kina og USA, og han er kommet til en mere nuanceret, og også mere nedslående konklusion.
Under De Olympiske Lege i Beijing i 2008 fik amerikanske medieforbrugere mere detaljeret oplysning om Kina end nogensinde før. Og størstedelen af dækningen var positiv. Alligevel havde amerikanerne efter OL et mindre positivt billede af Kina end forud for OL.