Socialminister indrømmer at der ikke findes regler for lægekonsulenter
Orientering 13. januar 2012 kl. 16:29
på
P1
Det er ikke noget til hinder for, at lægekonsulenter deltager i selve sagsbehandlingen om borgeres ret til f.eks. sygedagpenge og førtidspension.
Det medgiver socialminister Karen Hækkerup nu endelig overfor Folketinget. De regler, hun og flere andre ministre gennem tiden har henvist til som svar på kritik af lægekonsulent-ordningen, er slet ikke bindende for kommunerne, indrømmer hun.
Ministerens nye melding kommer efter Orientering i november og december kunne påpege, at medlemmer af folketinget blev vildledt af ministerens hidtidige forsikringer.
Men selvom Karen Hækkerup bruger ordet 'undskyld' og nu toner rent flag omkring den gældende retstilstand, så er der ikke udsigt til, at hun vil følge udvalgsmedlemmernes opfordringer til vedtage bindende regler for lægekonsulenter ved lov.