Danmark skal ned i løn, Tyskland skal op, siger eksperter
Orientering 17. januar 2012 kl. 17:11
på
P1
Danskerne skal ikke have store lønstigninger ved dette års overenskomster, for så kommer Danmark ikke ud af krisen - siger økonomer hér. Tyskerne skal have betydelige lønstigninger ved dette års overenskomster for, ellers kommer Tyskland ikke ud af krisen - siger økonomer dér.
Den danske økonomi har det stadig nogenlunde sammenlignet med det øvrige Europa, den tyske økonomi viser alvorlige tegn på opbremsning. Så i Danmark burde der vel havde plads til gode lønfremgange, og i Tyskland behov for at bremse lidt op?
Men hvis det er sådan, hvorfor er økonomernes gode råd så stik modsatte af hinanden i de to lande: opbremsning i Danmark, fuld skrue i Tyskland?
Den tyske diskussion blev sat i gang af et af de mest ansete økonomiske institutter, Det tyske Inistitut for Økonomiforskning, DIW, i Berlin, og instituttes formand, økonomiprofesor Gert Wagner.
I en kommentar lige efter nytår skrev Wagner, at regeringen i Berlin bør sørge for at - citat: "lønudviklingen i Tyskland bliver styrket, ikke alene fordi det er retfærdigt, men også fordi det er økonomisk fornuftigt".