Wikipedia lukker for en dag i protest
Orientering 18. januar 2012 kl. 16:35
på
P1
Det bruger-generede internet-leksikon Wikipedia er det ikke muligt at benytte sig af i dag - i hvert fald ikke den mest populære udgave af den, den engelsk-sprogede.
Organisationen bag Wikipedia har lukket siden for en dag i protest mod noget, der måske bliver amerikansk lov en dag. I Kongressen arbejder amerikanske lovgivere på to lovforslag, der vil indskrænke friheden på internettet betragteligt.
Formålet med lovforslagene er egentlig at beskytte folk med ophavsrettigheder, men på grund af den meget brede udformning af lovteksten, risikerer man, at det i praksis vil gøre livet umuligt for en lang række net-tjenester - blandt andet Youtube, Facebook og Wikipedia.