Landmænd giver Vestjysk Bank bøvl - og omvendt
Orientering 19. januar 2012 kl. 16:11
på
P1
I aften torsdag går et stormøde i gang i Hjerm Hallen lidt øst for Lemvig. Lokale kræfter har indbudt til møde for at samle penge ind til den nødlidende Vestjysk Bank, der er den syvende største bank herhjemme.
Det sker samme dag som banken erkender, at den nu undersøger muligheden for at staten kan blive storaktionær. Endnu engang er det dybt forgældede landmænd, der er i færd med at rive en bank omkuld. Samtidig truer gælden også med at ødelægge driften for de sunde landbrug.