English Defence League kommer til Danmark
Orientering 20. januar 2012 kl. 17:43
på
P1
English Defence League kommer til Danmark i marts måned for at demonstrere.
Sammen med en række andre grupper har den antiislamiske og nationalistisk gruppe valgt Aarhus som stedet, hvor den første af en ræke demonstrationer rundt i Europa skal afholdes.
English Defence League har siden 2009 afholdt en lang række demonstrationer og aktioner i England. Budskabet er altid det samme: Al islamisk indflydelse i England skal stoppes.
Gruppen beskyldes for at være racistisk, men det afviser de selv, og henviser til, at man har medlemmer fra mange forskellige folkeslag.
Gruppen blev dannet af Steven Lennon - der helst kalder sig Tommy Robinson - tilbage i 2009 som protest mod, at en islamisk gruppe demonstrerede mod soldater, der vendte hjem fra krigen i i Irak.