Danmark er opportunistisk i det arktiske spil
Orientering 20. januar 2012 kl. 16:25
på
P1
Et lille opportunistisk land. Det indtryk kan man få af Danmark efter at have læst et indlæg i den amerikanske avis Wall Street Journals internetudgave om Kinas hensigter på Grønland, og Danmarks assistance i den forbindelse.
Indlægget er skrevet af to amerikanske iagttagere, som opfordrer til, at amerikanske beslutningstagere i Washington ofrer mere opmærksomhed på begivenheder i Nordatlanten, i et område, der geografisk ikke befinder sig langt fra USA.
Grønland er kinesernes indfaldsport til Arktis. Her har de interesser, der er strategiske og især - på grund af mineralrigdommene - økonomiske.
Men blandt de arktiske magter er der blandede følelser over for kineserne; russerne vil gerne holde dem så meget ude som muligt, mens andre lande gerne vil være bedste venner med dem.