Hvad betyder fængselsstraf for, hvordan dømte klarer sig bagefter?

• Hør indslag   (07:29)

Bliver en spritbillist eller en slagsbror mere eller mindre lovlydig af at komme længere tid i bag tremmer?

Det har i årevis været det grundlæggende spørgsmål i debatten om, hvorvidt længere fængeselsstraffe nytter eller ej.

Men forskere fra Rockwool Fondens Forksningsenhed kaster med en række nye rapporter i dag et helt nyt perspektiv ind i debatten: Hvad betyder forskellige strafformer for, hvordan dømte klarer sig efterfølgende på arbejdsmarkedet?

Eller sagt på en anden måde: Hvordan straffer vi bedst muligt lovovertrædere, hvis formålet er efterfølgende at få så få udgifter til offentligt forsørgelse som muligt?

Resultaterne tyder på, at mennesker, der afsoner hjemme i stuen iført fodlænke eller bliver straffet ved at udføre samfundstjeneste, efterfølgende er bedre til at forsøge sig selv, end hvis de selv samme mennesker var blevet idømt en kortere fængelsesstraf.

Og skal det være fængelsstraf bag tremmer, så peger resultaterne også - måske overraskende - på, at en smule længere fængselsstraf giver bedre chancer for efterfølgende at få arbejde, end en helt kort fængselsstraf.

Jesper Tynell har læst de tre nye rapport og spurgt projektchef og seniorforsker ved Rockwool Fondens Forksningsenhed, Signe Hald Andersen om, hvad resultaterne kan bruges til