Syrien afviser Den Arabiske Ligas skrappere fredsplan
Orientering 23. januar 2012 kl. 16:11
på
P1
Den Arabiske Liga malede i går hen over alle sprækker og ujævnheder i organisationen og vedtog en fredsplan, som opfordrer det syriske regime til at gå sammen med oppositionen i en national samlingsregering i løbet af de næste to måneder.
Samtidig besluttede Ligaen at forlænge sin udskældte observatørmission i landet med yderligere en måned.
Observatørerne får også tilført flere folk og mere udstyr, fordi Ligaen håber, at den på den måde giver observatørerne en chance til at lykkes med deres mission i Syrien. Men reelt står Ligaen langt fra så samlet, som den selv ønsker at fremstå.