Luftfartsselskaber søger private partnere
Orientering 30. januar 2012 kl. 16:11
på
P1
Luftfarts-industrien er kendetegnet af store underskud og permanente krisemeldinger, det er industrien, hvor man først mærker nedgang, for når pengene bliver få, er rejserne det, der først skæres på.
Så meget des mere overraskende er det måske, at finans- og gældskrise kan køre i årevis, mens gamle ruteselskaber med miserabel økonomi holder sig flyvende. Trods lav rejseaktivitet, trods benhård konkurrence fra lavpris-selskaber og trods høje brændstofpriser - det minder nogle gange om humlebien, der ikke kan flyve, men gør det alligevel.
Den uafhængige britiske luftfarts-analytiker John Strickland har i 30 år har analyseret luftfarts-industrien, og for ham var fredagens nyhed historien om et varslet kollaps.