Spansk dommer på anklagebænken for at efterforske Franco-æraen
Orientering 31. januar 2012 kl. 16:30
på
P1
Det er ikke mange dommere, der deler vandene så meget, som den spanske undersøgelsesdommer Baltasar Garzón.
I flere år har han, med en kontroversiel tilgang til international ret, skabt røre både inden og uden for Spaniens landegrænser.
Mens tilhængere hylder ham som en kompromisløs menneskerettighedsforkæmper, betegner modstandere ham som en polemisk dommer med et overdimensioneret ego.
I disse dage sidder dommeren på anklagebænken for embedsmisbrug, men ifølge flere internationale organisationer, er der ikke hold i anklagerne. De kalder retssagen for en hetz og har sendt internationale observatører til Madrid.