Rejse langs den gule flod fortæller Kinas udvikling
Orientering 04. april 2012 kl. 17:15
på
P1
Den danske sociolog Cecilia Milwertz har studeret og forsket i Kina, siden hun som udvekslingsstuderende kom til Institut for Fremmedsprog i Beijing i 1981.
I fjor tog hun imod gode venners tilbud om en at komme med på en rejse gennem Kinas udvikling med 19 meget samfundskritiske kinesiske journalister, miljøaktivister og filmmagere, som i det lange, stille, seje træk og med stor personlig risiko påpeger og prøver at afhjælpe de negative konsekvenser for miljø og samfund af den kinesiske modernisering og udvikling.
På bare 18 dage gik turen fra den gule flods udspring på det tibetanske plateau, 5500 km langs floden og gennem ni provinser til udløbet i Shandong-provinsen. Færden blev en slags moderne dannelsesrejse for Cecilia Milwertz.