Indlandsisen smelter hurtigere end forventet

• Hør indslag   (10:11)

- Indlandsisen ligner et uendeligt stort frosset landskab med bjerge, fjorde, floder, sletter -og gletchere som ser ud som firkanter der er trykket sammen, og foldet i fine mønstre. Nogen gange med sorte og azurblå streger imellem.

Sådan beskriver Karen Hjulmand den sydvestlige del af Grønland fra fugleperspektiv. Og det er især de sorte og azurblå streger der er grunden til flyveturen. Smeltesøer og mørke områder i det hvide er nemlig i særlig risiko for at tiltrække solens varme og fremme smeltningen. Men de store spørgsmål om indlandsisens afsmeltning; hvor meget, hvor hurtigt og hvad det betyder for eksempelvis havstigninger rundt om i verden, det er ikke til at bedømme med det blotte øje. Og netop derfor flyver NASA over de arktiske områder for at udføre målinger.

- Det ligner mest af alt et gigantisk flyvende laboratorium, siger Karen Hjulmand om det store larmende fly, tæt spækket med måleinstrumenter, som udfører Nasa's Operation Icebridge.

Operationen er den største luftbårne undersøgelse af, hvordan det står til med polernes iskapper. I to måneder årligt, over en periode på 6 år, flyver forskerne over isen. Og de foreløbige data fra flyveturene viser, at den arktiske iskappe bliver tyndere i kanten, mens områder i midten bliver tykkere. 

Det er ganske som det kan forventes. Med højere temperaturer følger højere luftfugtighed, og det betyder mere snevejr. Men det der er foruroligende er, at indlandsisen er ude af balance. Den taber mere ved kanten end den vinder på midten. Snefaldet opvejer altså ikke afsmeltningen ved isranden, og samlet set bliver iskappen derfor mindre. 

Varmere havvand er årsag til afsmeltningen langs isranden. Mens en stigende global gennemsnitstemperatur medfører den øgede afsmeltning fra overfladen af isen.
Med lasere kan isens overflade optegnes med op til 10 cm præcision, til fine typografiske kort. Radarmålinger går igennem isen og ned til grundfjeldet.

År efter år flyves og måles der over de nøjagtigt samme områder, så ændringerne kan bestemmes over tid. Og med data der kommer ud af det, kan forskere rundt om i verden lave deres beregninger og analyser af, hvordan det står til med iskappen i et stadigt varmere klima.