preload loader
P1 - det giver mening

Kyaw Thu - en af Myanmars stille aktivister

Orientering 18. juni 2012 kl. 17:47 på P1

I lørdags den 16. juni, holdt Aung San Suu Kyi omsider sin takketale i Oslo for Nobels Fredspris - med over 20 års forsinkelse.

Guldmedaljen fik hun ikke, for den fik hendes sønner, da de holdt talen i hendes sted 10. december 1991, fordi hun sad i husarrest i  Rangoon.

Aung San Suu Kyi takkede inderligt for Fredsprisen og for, at den fik hende til at forstå, at hun ikke var gemt og glemt og heller ikke alene; de var mange, der satte liv og frihed på spil for demokrati i Burma.

Aung San Suu Kyi er bare halvanden meter høj, og det var tydeligt, at hun var både bevæget og også udmattet af sin nye politiske rolle og den lange rejse til Europa med megen offentlig optræden. Hun takkede de mange gode kræfter, der er med til at bane vejen for et bedre Myanmar - og blandt dem er Kyaw Thu.

Han får ikke så megen opmærksomhed, som mange af de andre aktivister i Myanmar - måske fordi, han aldrig har været i fængsel. Han var én af dem, der var mest aktiv og effektiv i oplysningen og mobilisering af befolkningen i Myanmars Kachin-stat mod opførelsen af en gigantisk dæmning med dertil hørende kraftværk, der skulle levere strøm til Kina - og i den forbindelse ville ødelægge levebrødet for millioner af mennesker, der er afhængige af vandet fra den navnkundige Irrawaddy-flod. Det blev første gang, folkets vilje blev hørt i Myanmar i 50 år.

Selv vil han ikke have æren og påpeger andre årsager til, at dæmningsbyggeriet blev indstillet - og hvorfor borgerkrigen i Kachin blussede op på ny efter 17 års våbenhvile.

 

Send eller anbefal link

Medvirkende:

Kyaw Thu, aktivist, Myanmar

Af:

Mette Holm

 
 

Lyt til

Weekend

Hukommelseskunster i skandalesag om statsløse

11. maj 2013 17:10

Var det af magtpolitiske hensyn eller bare rod i butikken, der afgjorde, at statsløse børn og unge blev svigtet af integrationsministrene?

 

Nyhedsbrev

Orienterings nyhedsbrev

Til- eller frameld dig et dagligt nyhedsbrev.

Nyhedsbrev

 

Sendetider

Mandag til fredag kl. 16:10

Genudsendes:
Mandag til fredag kl. 22:10 og 03:10 på digital radio.

 


Nye omveje til Det Hvide Hus

P1 Serier 21. jan. 2013 13:03

Barack Obama tages for anden gang i ed som USA's præsident. I den anledning kan du høre tre ny-redigerede udgaver af Jon Kaldans reportager fra USA.

 

Økonomiske tænkere

Knaphedens lov har altid hersket. Der er et misforhold mellem, hvad folk gerne vil have, og hvad de kan få. Behovene er åbenbart umættelige, medens midlerne til at dække dem er begrænsede.

 

Download

Følg os på Twitter

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Orientering > Indslag

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.