Stolthed i Mongoliet over besøg af Hillary Clinton
Orientering 12. juli 2012 kl. 16:35
på
P1
I Mongoliet var præsidenten og hele befolkningen glade og stolte over USA's udenrigsminister Hillary Clintons besøg mandag og tirsdag, den 9. og 10. juli.
Mongoliet gør meget for at knytte sig til sine såkaldt "tredje naboer" - hvilket er alle andre lande end Kina og Rusland, den store klemme, som tæt omslutter det vældige land med den beskedne befolkning.
Clinton roste Mongoliets demokratisering i høje toner, og kritiserede omvendt - uden at nævne Kina med et eneste ord - tilsvarende skarpt Kina for, at forholde sin befolkning retten til at ytre sig, forsamles og i det hele taget udfolde sig.
Den 11. juli, var det Mongoliets nationaldag, som fejres med det storslåede Naadam, opgør i Mongoliets tre ædle sportsgrene, hestevæddeløb, bueskydning og brydning. De to første er for både mænd og kvinder, mens brydningen kun har mandlige deltagere. 11. juli fejrer man uafhængigheden fra Kina, som skete i 1921, og især årsdagen for Djengis Khans grundlæggelse af det mongolske rige i 1206.