Islam er vejen ud af bandekriminalitet
Orientering 19. juli 2012 kl. 17:41
på
P1
Rafi Peterson fra USA lagde livet som bandemedlem bag sig, da han konverterede til islam.
- De unge, der er med i en bande, bliver nødt til at ændre deres adfærd. De har ikke noget andet valg, hvis de vil ud af bandemiljøet, siger han.
Selv er han vokset op i en af Chicagos hårde ghettoer - og som helt ung kom med i en bande.
Men efter at være blevet skudt i benet - have dræbt en rival fra en anden bande - og siddet i fængsel i 12 år, valgte Rafi Peterson at konvertere til islam og forlade bandemiljøet.
Forbuddet mod druk og vold - og nogle faste regler om for eksempel at bede fem gange om dagen - blev vejen væk fra skyderierne og et liv ud og ind af fængslerne.
I dag arbejder Rafi Peterson med at få andre bandemedlemmer væk fra det barske liv på gaden.