Endags-retssag mod Kinas ”småprinser”
Orientering 10. august 2012 kl. 16:35
på
P1
I Kina tog det bare syv timer at fastslå, at en kinesisk stjerneadvokat og hustru til én af landets, ind til i foråret, mest magtfulde mænd, stod bag det overlagte giftmord i november 2011 på en britisk forretningsforbindelse og tidligere ven.
Sagen, der først blev henlagt som selvforskyldt på grund af alkoholforgiftning, kom for en dag, da en politichef forsøgte at hoppe af til USA - med bl.a. oplysningen om mordet som forhandlingsemne. Den giver et indblik i, hvordan børnene af Kinas revolutionshelte, de såkaldte småprinser, er hævet over landets lov og ret, misbruger deres magt, skraber penge og privilegier til sig og sender deres forkælede børn på fornemme læreanstalter i udlandet - og samtidig forlanger politisk underkastelse af flertallet af deres landsmænd.