Forsker: Den radikale danske venstrefløj mangler ideologi
Orientering 15. august 2012 kl. 17:33
på
P1
Den radikale danske venstrefløj mangler ideologi. Man er bare imod og man har ingen reelle alternativer til den samfundsorden, man er imod.
Sådan lyder kritikken fra Chris Holmsted Larsen fra Roskilde Universitet. Han forsker i radikale bevægelser og følger de danske højre- og venstreradikale miljøer tæt.
AFA er ifølge Chris Holmsted Larsen et godt eksempel på en venstreradikal gruppe, der ikke har en stort formuleret ideologi, men kun ét fokus - kampen mod fascismen.
- AFA er et typisk eksempel på en enkeltsagsgruppe, som opstår i kølvandet på murens fald - altså hvor man knytter sig an til et enkelt projekt og i denne sammenhæng er det modstanden mod nazister og fascister og forskellige racistiske grupperinger men uden man egentlig har et ideologisk fundament, siger Chris Holmsted Larsen.