Lykke i Kina forud for kommunistpartiets attende kongres
Orientering 16. oktober 2012 kl. 17:44
på
P1
I Kina har de intense forberedelser til det enerådende kommunistpartis kongres i næste måned, mange interessante afskygninger, eksempelvis årtiers største politiske skandale.
Så er der skærpet overvågning af journalister, censuren på internettet og advarslerne til partikadrer på alle niveauer om at arte sig. Alt sammen efter bogen.
I den knap så disciplinerede afdeling finder man en lille tv-serie, 'En lykkeundersøgelse blandt Kinas græsrødder forud for den 18. Partikongres', på det nationale, landsdækkende CCTV - voxpops eller enquetter, som det også betegnes, med et meget bredt udsnit af kinesere, der alle fortæller om lykken ved netop at være kineser.
Serien modtages med forbløffelse - og både ros og ris, fortalte Mette Holm der så nærmere på glade kinesere.