USA's militær ud af Iraks byer
05. juli 2009 kl. 18:05
på
P1
06. jul. 2009 21.25
Irak genvandt fuld kontrol over sine byer i tirsdags, og irakerne fejrede, at USAs soldater er væk fra gadebilledet nu seks år efter at USA m.fl. invaderede Irak for at finde og tilintetgøre de masseødelæggelsesvåben, som ikke fandtes.
Senere blev formålet omformuleret til, at Saddam Hussein skulle væltes.
Saddam Hussein, som blev hængt i december 2006 for forbrydelser mod menneskeheden.
Forinden var han blevet afhørt af USAs forbundspoliti, FBI, og båndene fra de afhøringer og samtaler blev offentliggjort osse i den uge, vi nu forlader.
Heraf fremgår, at Saddam var svært bange for naboen Iran’s hensigter. Det var derfor, at han ikke ville lukke FNs våbeninspektører ind, fordi det uvilkårligt ville afsløre hvor svækket Irak var blevet militært. Hvad Irak havde haft af masseødelæggelsesvåben var destrueret i 1998 - fem år før USA og allieredes invasion. Det måtte Iran ikke vide
Da Saddam endelig var parat til at lade landet inspicere, var det i følge han egne udtalelser for sent; USA havde sat sig i hovedet, at der skulle invaderes.
Mange kritikere af invasionen pegede på, at vestlige interessers ønske om at få fingre i Iraks store og nemme olieproduktion var en afgørende årsag til invasionen.
Det er muligt, men de har i så fald ikke fået det endnu, og her i ugen holdt det irakiske olieministerium auktion over 20-årige kontrakter på landets oliefelter.
Det kom der nu ingen forlovelse ud af. Forventningerne hos irakerne på den ene side og olieselskaberne på den anden var alt for langt fra hinanden.
Irak har brug for indtjening fra oliefelterne OG fra andre ting osse, hvis landet skal fungere, men det er ikke det hele, for korruptionen er f.eks. ødelæggende for samfundet. Dissidenter - folk, der flygtede fra Saddam Husseins regime, og er vendt tilbage fortvivler over, at griskheden og korruptionen er større nu end under den gamle tyran, siger de selv.
Korruptionen er et stort samtaleemne - hvilket ministerium er værst? Handelsministeriet, der sælger bistanden i stedet for at fordele den gratis, som er hensigten eller forsvarsministeriet, eller indenrigsministeriet? Der er mange bud.
Kan vælgerne i Irak gøre noget ved det? Måske i januar næste år, når det skal vælges nyt nationalparlament. Men hvilke er udsigterne i forbindelse med det valg?
Medvirkende: Pernille Bramming, journalist på Weekendavisen, Søren Schmidt, Ph.D, projektforsker v/ Dansk Institut for Internationale Studier og Peter Seeberg, centerleder v/ Center for Mellemøststudier v/ Syddansk Universitet i Odense.