Rusland vil være stormagt igen
07. marts 2010 kl. 18:03
på
P1
Den tidligere supermagt Rusland har ikke opgivet at vende tilbage til fordums storhed. Siden kommunismen og Muren faldt for to årtier siden har det tidligere Sovjetunionen gennemgået store interne forandringer. Og dog. Efter en total kaotisk privatisering af de gamle statsejede virksomheder, der skabte de såkaldte oligarker og deres nærmest vulgære rigdom, er den russiske stat igen i førersædet.
Rusland er klodens største producent og eksportør af energi - primært olie og gas. Det enorme energiselskab Gazprom bliver beskyldt for at være Kremls direkte instrument i landets sikkerheds- og udenrigspolitik.
Da Vladimir Putin afløste Boris Yeltsin som præsident startede en ny æra, der havde til formål at genoprette Rusland globale image. Til stor tilfredshed for et flertal af befolkningen. Putin veg posten som præsident i 2008 - de fleste siger midlertidigt - for Dmitry Medvedev, og kan fra posten som regeringsleder holde snor i sin politiske chef og udviklingen i landet indtil han sandsynligvis genopstiller i 2012.
Siden det mindeværdige øjeblik, hvor den tidligere amerikanske præsident Bush for otte år siden så ind i Putins sjæl under et topmøde på Bush's texanske ranch og erklærede den russiske præsident for en ærlig og troværdig partner, er udviklingen mellem de to magter gået fra god til værre og er langsomt på vej tilbage til bedre under præsident Obama. Men der er lang vej endnu.
Situationen mellem Vesten og Rusland blev alvorligt forværret i august 2008, hvor Rusland invaderede Georgien over en disput om de to semi-autonome georgiske områder, Abkhazien og Sydossetien. Georgiens ønske om at blive medlem af Nato havde skabt raseri i Moskva.
Og forholdet til en anden nabo, Ukraine, blev også alvorligt anstrengt efter Orange-Revolutionen i 2004, hvor den nyvalgte præsident Viktor Yushchenko, orienterede den tidligere sovjetrepublik mod vesten. Ukraine ville både være medlem af Nato og EU.
Det fik Moskva til at reagere med historisk paranoia om vestens fremmarch, der truer Ruslands grænser. Og det er stadig hjørnestenen i russisk sikkerhedspolitik, at tilbagerulle vestlig indflydelse langs grænsen til Rusland og helst stoppe den.
Præsident Bush's ønske om at opstille et missilskjold i Polen og Tjekkiet forstærkede kun den russiske mistro. At præsident Obama i september opgav missilskjoldet har kun på overfladen mildnet forholdet mellem de gamle ærkerivaler. Men Obama og Medvedev blev under deres topmøde i Moskva i juni enige om, at forsøge at genoprette tilliden ved at nedsætte en præsidentiel kommission, der skal forøge dialogen på alle vigtige politikområder.
Ukraine har skiftet sin vestvenlige præsident ud med en mere traditionel Rusland-orienteret. Viktor Yanukovic vandt valget fornylig og har netop besøgt Moskva og forsikret præsident Medvedev om, at der vil ske en markant vending i forholdet mellem de to lande. Både med hensyn til Ruslands flådebase i Sevastopol og Ukraines ønske om Nato-medlemskab. Men Yanukovic besøgte først Bruxelles før han tog til Moskva.
Og ikke langt ude i horisonten skal USA og Rusland forhandle en ny traktat om reducering af atomvåben på plads.