Obama og Mellemøsten
14. marts 2010 kl. 18:03
på
DR1
Det skulle have været et forsøg på at udbedre forholdet mellem USA og Israel, men det gik helt galt. Den amerikanske vicepræsident Joe Biden ankom i tirsdags til Israel for at revitalisere forholdet mellem de to lande, som ikke har været det bedste siden præsident Obama kom til magten i januar sidste år. Men netop som han ankom, offentliggjorde det israelske indenrigsministerium, at man havde godkendt 1.600 nye boliger i Østjerusalem. Det udløste en diplomatiske storm, der endnu ikke har lagt sig.
Markante krav fra Obama
Et af Obamas mest markante krav til Israel lød kort efter hans tiltræden på, at den israelske regering skulle standse enhver ny bosættelse på den besatte Vestbred og i Jerusalem.
Men Israels dengang nye regeringschef, Benyamin Nethanyahu, ville ikke acceptere de amerikanske krav. Denne krise varede nogen måneder indtil Obama indkaldte palæstinensernes selvstyre-præsident Mahmoud Abbas og Nethanyahu til et mini-topmøde under FNs generalforsamling i september sidste år.
Her måtte Obama moderere de amerikanske krav for at få Israel med til et begrænset og midlertidig stop for flere bosættelser. Ti måneders stop for nye bosættelser på Vestbredden mens Jerusalem blev holdt uden for. Det måtte Obama nølende acceptere. Men enhvert forsøg på at få de strandede fredsforhandlinger tilbage på sporet var allerede kørt i grøften med Israels militær-aktion ind i Gaza i december 2008.
Telefon-balle fra Hillary
Palæstinenserne har siden nægtet at forhandle og har annekteret USAs krav om fuldt og helt stop for bosættelser. Siden har Obama's Mellemøsten-udsending, den tidligere senator George Mitchell, forsøgt at få processen genstartet.
I sidste uge kunne parterne meddele, at de havde accepteret fire måneders indirekte forhandlinger. Og det var jo en PR-godbid timet til vicepræsident Bidens ankomst. Men det hele druknede totalt i meddelelsen om de nye bosættelser i Østjerusalem. Biden kaldte det et brud på tilliden mellem Israel og USA tæt fulgt af udenrigsminister Hillary Clintons 43 minutter lange telefoniske belæring af den israelske regeringschef i fredags.
Forud var gået et møde mellem hende og Obama om sprogbrugen i den kommende telefon-balle. Stærke ord som 'fordømmelse' er blevet brugt. Men Joe Biden nedtonede den åbenlyse ydmygelse, som den israelske regering gav ham. Nethanyahu undskyldte og lovede at give sin indenrigsminister en reprimande. Og den israelske ambassadør i Washington blev kaldt til kammeratlig samtale i det amerikanske udenrigsministerium.
Forhandlinger hænger i en tynd tråd
I dag har den israelske regeringschef under det ugentlige regeringsmøde bedt alle om at køle temperamenterne lidt ned. Men næppe var det udtalt, før præsident Obamas nærmeste politiske rådgiver, David Axelrod, på amerikansk TV kaldte behandlingen af vicepræsident Biden for en 'fornærmelse' og en 'hån'. Biden bliver betragtet som Israels varmeste fortaler i Obama-administrationen.
De indirekte forhandlinger, som parterne er blevet enige om, hænger nu i en tynd tråd. Den Arabiske Liga har trukket sin støtte tilbage og det er derfor højst usikkert om den palæstinensiske selvstyrepræsident Abbas nu vil afvise de indirekte forhandlinger med mindre Israel opgiver de 1600 bosættelser i Østjerusalem. Den israelske regringschef har intet sagt om dette.
Vi vil den næste time se nærmere på en mulig ny krise i forholdet mellem Israel og USA og hvilke konsekvenser det kan få for den videre fredsproces og USAs politik i regionen.