Ny støtte til Karzai

• Hør udsendelse   (59:00)

I denne uge handler det om Afghanistan, hvor de engagerede vestlige magter bl.a. hænger på en præsident, Hamid Karzai, som i fuldt dagslys stjal det seneste præsidentvalg, og som bl.a. derfor, men osse på grund af korruption og nepotisme, har lagt sig ud med flere af de lande, som i årevis har bakket ham op. Ikke mindst USA.
Op til Karzais besøg i Washington fornylig var stemningen så dårlig, at det var på nippet til at Obama-administrationen ikke ville modtage den afghanske præsident i Det Hvide Hus, men undervejs erkendte USAs ledelse, at der ikke er andre heste at spille på i Afghanistan for nærværende. Og det gjorde man så, igen.
Diplomatiet,det tålte venskab, blev genetableret.

Sidste uges store fredsmøde i Kabul skulle så sikre hjemlig afghansk og international støtte til præsidentens fredsplaner og forsøg på at inddrage moderate oprørere. Men mortérangreb mod stormødet på førstedagen fortalte tydeligt, hvad Taleban mente om fredsmødet med de mange håndplukkede delegerede.

Samtidig gør de intrnationale styrker i ISAF sig klar til en offensiv i provinsen, Kandahar, Talebans åndelige hjemsted.Det sker efter at chefen for ISAF-styrkerne, general McChrystal grundigt og længe har studeret afghansk oprørs historie.
Han siger, at der ikke bliver tale om et egentligt større slag i Kandahar, men snarere om en process, hvor man vil levere nye løsninger til befolkningen, færdigpakkede løsninger. Regering i en æske, som McChrystal har udtrykt det.
Hvilke udsigter er der for at det lykkes? Og hvordan få noget fornuftigt ud af samarbejdet med præsident Karzai i Kabul. Og hvordan ser resultatet egentlig ud, når vi vurderer om indsatsen i Afghanistan har svækket terrortruslen i USA og Europa? Og hvordan er det lige med spørgsmålet om begyndende tilbagetrækning fra Afghanistan? Hvornår indrømmer politikerne, at NATO f.eks. ikke slipper ud af Afghanistan de første mange år?