Cameron søger ny alliance med Indien

• Hør udsendelsen   (55:01)

Det var i 1583, at dronning Elisabeth I sendte et brev med John Newbury - en af de første engelskmænd, som besøgte Indien. Brevet var stilet til den 'aldeles uovervindelige og allermægtigste prins, Lord Zelabdim Echebar, Konge af Cambaia; uovervindelig kejser osv osv...' I brevet forklarede den engelske dronning, at hendes landsmænd godt kunne lide at handle og gøre forretninger, og at det kunne komme alle parter til gode, hvis den indiske hersker viste sin velkendte medmenneskelighed og bistod John Newbury og følge. Nu var Elisabeth ikke ganske velinformeret. Navnet på den indiske monark var forkert, og selv om hun brugte mange, ramte hun ikke hans titel heller; anløbshavnen, Cambay fik hun galt i halsen og så videre.

Nu var Indien dengang og de næste 150 år frem en af verdens store magter. Sammen med Kina dominerede inderne verdenshandelen. Selv i 1750 - 167 år efter Elisabeths tiggerbrev sad Indien på 25 procent af verdensproduktionen kun overgået af Kina med 33 procent. Først syv år senere igen vandt Robert Clive en afgørende militær sejr i Indien og Storbritannien gik fra at samhandle til at herske.

Dagens Indien har fortsat et stykke vej at tilbagelægge, før det genfinder sin dengang ophøjede plads i verden, men det er på vej, og med den britiske premierminister, Camerons stort anlagte visit i den forgangne uge for at  få lov til at gøre forretninger med Indien, blev det endnu mere tydeligt, at Indien nu er mægtigere end på noget tidspunkt siden den britiske Raj - historien er drejet 180 grader.

De britiske medier blæste besøget højt op på forsiderne og frem i de elektroniske medier. De indiske medier var egentlig ikke særligt interesserede i Cameron, og den efterhånden store, købedygtige indiske middelklasse havde for travlt med at gå besøge indkøbsarkader, følge det seneste sladder fra Bollywood og skuespillerinden, Mallika Sherawat's seneste PR-stunt. - eller til at glo i deres egen navle og pleje egoerne til at interessere sig for Cameron, der ikke fik lov til at tale til det indiske parlament, selv om han spurgte. Og der var dem, der helt mistede interessen, da det gik op for dem, at det ikke var James Cameron, den prisvindende nordamerikanske filmmand, som kom forbi, men bare en britisk premierminister.
Cameron var i manges øjne bare endnu en hvid fyr, som kom på besøg for at forsøge at lave nogle penge.

Og det var ikke helt forkert. Og Cameron er ikke ene om at gøre skrabud for Indien - USA, Tyskland og andre håber også på Indiens gunst ligesom Kinas og Brasiliens. Men hvad har de, som Indien vil ha'; hvor fører den nyfundne selvbevidsthed Indien hen; og hvor efterlader det os i Vesten?

Holdet denne søndag består af Jørgen Dige Pedersen, lektor v/ Institut for Statskundskab v/ Århus Universitet - Jørgen Dige Pedersen er med på telefon - og her i studiet hos mig sidder, Stig Toft Madsen, forhenværende lektor ved Københavns Universitet og Ole Christensen, Indienskender og fra Dansk Industri.