Konsekvensen af uenighed om Irakkrigen
05. september 2010 kl. 18:03
på
P1
05. sep. 2010 21.08
Fra det øjeblik den USA-ledede koalition invaderede Irak i 2003 har der i både USA og Storbritannien hersket en indædt, smertelig og vred debat om krigen. Undersøgelser og høringer i bunkevis har bidraget til debatten, som i oplysningens navn har kørt sideløbende med krigen.
Debatterne har været hårde og har fået konsekvenser helt op i den politiske top i både USA og Storbritannien. Militæret har deltaget, ofte kritisk over for de politikere, som valgte at sende soldater i angrebskrig i Irak.
At grundlaget for invasionen i Irak i høj grad var bygget på manipulation og løgne er ikke nogen hemmelighed. Det véd vi, fordi der var en løbende debat. En debat, der ikke blev set skævt til. Den var og er naturlig.
I USA fastslog én af mange efterforskninger, Silberman-Robb kommissionen i 2004, at USAs efterretninger vedrørende Irak havde været ’Død-forkerte’ - Dead wrong.
I Storbritannien er det i diverse høringer ledet af Lord Hutton, Lord Butler og Sir John Chilcot blevet blotlagt, hvordan efterretningerne især i det berygtede Irak dossier fra 2002 var uvirkelige, overdrevne, manipulerede.
Vi har hørt daværende premierminister Tony Blair forklare sig ved disse høringer, og vi har hørt den daværende efterretningschef Lady Manningham-Buller forklare, at Irakkrigen gjorde Storbritannien til et farligere sted med et forstærket trusselsbillede. Ikke et sikrere sted.
Vi har hørt efterretningschefen undsige de efterretninger, som Underhuset fik at drøfte en invasion på. Vi har hørt militære ledere forlange offentlige høringer om krigen og ikke hemmelige.
General Tim Cross, der på britisk side planlagde operationen har forlangt åbne høringer om baggrunden for krigen. Det kan både militæret og ministerierne lære af, siger han.
Hvad betyder sådan en intens debat for fremtidige beslutninger af lignende art og hvilke politiske konsekvenser fik beslutningen om at invadere Irak, i henholdsvis USA og Storbritannien.