Fremtidens NATO
NATOs topmøde i Lissabon for nylig var på forhånd udskreget til et af de allermest vigtige i alliancens 61-årige historie. De 28 NATO-lande skulle finde og enes om et nyt 'strategisk koncept', som kunne sætte ramme for de trusler NATO kan bvente sig og hvordan man skal imødegå dem de kommende 10 år.
Verden har ændret sig betragfteligt siden NATO senest trykkede på genstart-knappen for 11 år siden. Terrorangrebene mod New York og Washington den 11. september 2001 og krigene i Afghanistan og Irak samt Irans atomare ambitioner er en del af den ændrede virkelighed.
Det, som NATO står med nu, er ukonventionelle trusler i form af terrorisme, slyngelstater med masseødelæggelsesvåben, forstyrrelse af globale forsyningslinier ved f.eks. pirateri, cyber-angreb på sådan noget som energiforsyning.
Men hvornår når den slags trusler op på et niveau, hvor de påkalder sig aktivering af NATOs musketered, paragraf 5 om det kollektive forsvar - den kollektive reaktion på et overgreb på ét medlemsland?
Og så er der forholdet til Rusland, hvis præsident Medvedev var med i Lissabon. Forholdet mellem NATO og Rusland skal osse omdefineres. Viljerne er for så vidt gode nok, og der blev smilt og stukket på næven, men der er mange knaster, som skal høvles af. Og det er næppe tilstrækkeligt, at NATO og Rusland - med generalsekretær, Anders Fogh Rasmussens ord er enige om hvilke sikkerhedsudfordringer, de to står over for i dag og at det vigtigste er, at man ikke står på hinandens liste som trussel.
Så, hvordan ser fremtiden ud for NATO efter Lissabon? Hvordan står det til med sammenholdet inden for NATO? Ser de østeuropæiske medlemmer trusselsbilledet anderledes end resten? Hvad har NATOs engagement i Afghanistan lært alliancen om det at føre krig uden for NATOs territorium? Hvad ligger der i det meget omtalte begreb, Comprehensive Approach - eller samtænkning, som fylder meget i NATOS nye bog?
Disse og flere spørgsmål skal vi se på denne søndag, hvor holdet består af Jens Ringsmose forsker ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet, hvorfra Ringsmose er med på telefon, og så Orienterings egen sikkerhedspolitiske medarbejder, Tage Baumann. Vi skulle have været én sagkyndig mere, men det måtte vi opgive her i allersidste øjeblik.