Orientering Søndag
Vi er i gang med den lille time, som Orienteringsredaktionen har fået tildelt her om søndagen, og som vi så bruger rub og stub på at tage et enkelt emne fra aktuel international politik nærmere i øjesyn. I denne uge har jeg valgt, at vi stiller skarpt på præsident Barack Obamas USA her, hvor resultatet af midtvejsvalget snart manifesterer sig i en nysammensat Kongres i Washington og dermed osse en ny dagligdag for Det hvide Hus, når det gælder samarbejdet med lovgiverne oppe ad gaden på Capitol Hill.
Tiden mellem valget og den nysammensatte Kongres kalder de 'lame duck session' og sammenligner altså med en stækket and, der nok kan padle rundt, men ikke flyve.
Det er her, at Barack Obama har valgt at indgå hvad han selv kalder et kompromis med oppositionen - republikanerne. Et kompromis der går ud på at forlænge de skattelettelser, som forgængeren George Bush den yngre indførte, og som Obama og den demokratiske ledelse igen og igen og igen har lovet deres vælgere at ændre.
Det sker ikke de næster to år i hvert fald. Til gengæld har Det hvide Hus fået forlænget understøttelsen til langtidsledige med 13 måneder.
Republikanerne havde svoret at sætte hælene i og lade Bushs skattelettelser løbe ud nu her - løbe ud for alle fattig som rig i USA, hvis ikke Obama gik med til at forlænge skattelettelserne for alle.
I mange demokraters øjne gav Obama sig alt alt for let. Og der er i dele af den demokratiske bevægelse en fornemmelse af, at Obama er en slap forhandler, som osse har ladet sig true af republikanerne i forbindelse med en vedtagelse af den nye atomnedrustningsaftale med Rusland, som præsidenten og Moskva er enige om, men som republikanerne i Washington osse har ment, at de kan bruge som afpresning.
Internationalt har Obama-administrationen reelt kysset en aftale mellem Israel og det palæstinensiske hjemmestyre farvel. Obama evnede ikke at påvirke især israelerne, og ganske vist siger udenrigsminister Hillary Clinton, at hun ikke har givet op endnu, men det har de to parter, som skal forhandle så til gengæld.
Hvordan står det til med samarbejdet i Washington, hvor - det skal vi jo ikke glemme - republikanerne heller ikke har opgivet ved domstolenes hjælp at få bombet Obamas sundhedsreform tilbage. En sundhedsreform, der osse var ved at blive kvalt i fødslen - fordi - siger nogle demokratiske kongresmedlemmer nu - Obama var en loren og veg forhandler.
Mens stemningen er dårlig i den demokratiske familie, kan man gå ud fra, at republikanerne glæder sig til at komme i arbejdstøjet og tage fat i bl.a. Repræsentanternes Hus, hvor de fremover vil have flertal og lede slagets gang med John Boehner på den plads, som Nancy Pelosi hidtil har indtaget.
Men republikanerne møder op med nogle jokere i såvel Huset som Senatet - de såkaldte Tea Party-kandidater, som vi endnu har til gode at se for fuld udblæsning i Kongressen. Vil de svække eller styrke republikanerne?
Det er nogle af de spørgsmål, vi vil forsøge at komme omkring her, hvor det snart er skiftedag i USA's Kongres. 'Vi' er i denne uge, Peter Kurrild-Klitgaard, proffessor v/ Købanhavns Universitet, Niels Bjerre-Poulsen, PhD v/ Syddansk Universitet i Odense og Michael Ehrenreich, medredaktør v/ Kristeligt Dagblad og tidligere USAkorrespondent.