Hvordan ender det arabiske forår?
Orientering 01. maj 2011 kl. 18:03
på
P1
Vi har oplevet opstande vælte præsidenter i Tunesien og Egypten og sætte andre under pres i Libyen, Syrien og Yemen. Men også arabiske monarkier, der indtil videre er sluppet uden de store skrammer.
Vi har set FN og NATO gå i krig i Libyen for princippet om på forhånd at beskytte civile; et princip FN tidligere har glemt - med katastrofale følger i Rwanda, hvor man lod et folkemord passere uden at gribe ind.
Det skulle forhindres i Libyen. Og det forsøger man så lige nu fra NATOs side, men det er i allerhøjeste grad uklart, hvad de vestlige landes militær må gøre og gør i Libyen - ligesom det ikke er klart, hvem vi hjælper - hvem oprørerne er.
I Syrien er et korrupt og brutalt styre under Bashir al-Assad under belejring - i dele af landet i hvert fald. Assad, der ligesom flere andre undertrykkende arabiske ledere i årevis har hentet legitimitet i Vesten ved at præsentere sig som det mindste af to onder. Og med det i baghovedet følger verden osse udviklingen i Syrien nu, for hvad hvis/når Assads styre falder? Han repræsenterer en befolkningsgruppe på omkring 10 procent i Syrien.
Vi véd lige så lidt om Syriens fremtid så, som vi gør om Libyens uden Gadafi. I Libyen bomber vi på livet løs - osse Gadafi's familie; i Syrien ønsker Danmark og flere andre lande sanktioner indført.
I Kongedømmer Bahrain, hvor kongehuset osse knuser ethvert tilløb til demokratisk manifestation med en jernnæve, hvor en militærdomstol netop har dømt fire demonstranter til døden for påståede mord på politifolk.
Danske politikere har i lighed med andre travlt med at fortælle, at der er meget store forskelle på de forskellige arabiske lande og forårsfornemmelserne. Men det kan godt lyde, som om der bliver flyttet målstolper i ét væk , og at beslutningstagerne forsøger at overbevise sig selv om, at de har overblik over og kan gennemskue, hvad vi foretager os i Mellemøsten lige nu.
Den arabiske verden bliver i mangt og meget ikke det samme igen, når røgen lægger sig, men hvad bliver den så, og hvor stiller det os andre?