De økonomiske tænkere gennem tiden

Francois Quesnay  (1694-1774)
Livlægen fra det franske hof i Versailles, der mente, at samfundets økonomi fungerer på samme måde som det menneskelige legeme. Ophavsmand til vore dages kredsløbsmodeller og input-output-tabeller. Betragtede landbruget som hovedkilden til national rigdom.

Adam Smith  (1723-90)
Den skotske moralfilosof, der gik til angreb på datidens planøkonomi og lagde grunden til den økonomiske liberalisme. I stedet for de mange reguleringer bør borgerne have deres økonomiske frihed. Deres stræben efter egen gevinst vil være til gavn for alle.

David Ricardo  (1772-1823)
Den umådeligt velhavende engelske vekselerer og storgodsejer, der udformede liberalismens teori. Han forudså, at den økonomiske fremgang ville gå i stå, og at godsejerne ville få en ublu gevinst. Var af den grund fortaler for at fjerne den engelske korntold og andre hindringer for den frie handel.

Thomas Robert Malthus  (1766-1834)
Den engelske præst, der fik samtiden til at omtale nationaløkonomien som "den dystre videnskab". Befolkningen ville leve i stadig armod, fordi produktionen af fødevarer ikke kunne holde trit med væksten i folketallet. I sidste ende ville naturen svare igen med krige, epidemier og hungersnød.

John Stuart Mill  (1806-73)
Den engelske økonom, der kom det hårdt trængte kapitalistiske system til hjælp. Indvarslede en socialliberal velfærdsstat, hvor det offentlige omfordeler den nationale indkomst på en mere retfærdig måde. Var som filosof fortaler for individets ligestilling.

Karl Marx  (1818-83)
Den landflygtige tyske filosof og økonom, der slog sit navn fast med "Det kommunistiske manifest", der udkom i det europæiske revolutionsår 1848. Byggede videre på David Ricardos teori og nåede til den slutning, at kapitalismens indbyggede konflikter ville få samfundet til at bryde sammen.
(Professor Hans Aage)

Alfred Marshall  (1842-1924)
Den engelske matematiker, der blev den første professor i økonomi i Cambridge. Var den førende person i datidens videnskabelige gennembrud. Hans teori om, hvordan priser dannes på et marked ved samspil mellem udbud og efterspørgsel har i mere end hundrede år været pensum i al økonomisk undervisning.

Walras og Pareto
Franskmanden Léon Walras (1834-1910) betragtede økonomi ud fra en naturvidenskabelig synsvinkel. Matematisk påviste han, at alle markeder kunne være i balance samtidig.

Han blev efterfulgt som professor i Lausanne af italieneren Vilfredo Pareto (1848-1923), der også gjorde stærkt brug af matematik. Paretos abstrakte krav til optimal velfærd er fortsat en fast bestanddel af lærebøgerne.

Joan Robinson  (1903-83)
Den engelske økonom, der var en af pionererne inden for den moderne pristeori. Den hidtidige tanke om den fuldkomne konkurrence, der skabte harmoni på markedet, blev erstattet af modeller med agressiv konkurrence. Kampen om kunderne blev nu ført med indsats af reklamer og med udnyttelse af den magt, som udbyderne lå inde med.

John Maynard Keynes  (1883-1946) 1. del
Den engelske økonom, der slog sit navn fast, da han i en bog beskrev sejrsmagternes stupide hævntørst over for de slagne tyskere efter den første verdenskrig. Århundredets mest omdiskuterede økonom satte spørgsmålstegn ved den gængse opfattelse, at penge i sig selv er uinteressante.

John Maynard Keynes  (1883-1946) 2. del
Under den verdensøkonomiske krise udgav Keynes sit hovedværk, hvor han argumenterede for, at det er en opgave for det offentlige at sikre det økonomiske klima i samfundet. Han satte sit væsentlige præg på konferencen i Bretton Woods i 1944, hvor efterkrigstidens økonomiske spilleregler blev fastlagt.

Knut Wicksell  (1851-1926)
Svensk økonom, der allerede havde opstillet nogle af de pengeteoretiske modeller, som Keynes siden fik æren for. Blev først professor i en sen alder, da han havde lagt sig ud med det etablerede samfund på grund af sine rebelske synspunkter. Betragtes nu som banebrydende pengeteoretiker og som åndelig grundlægger af den såkaldte "Stockholmskole".

Hayek og Schumpeter
Både Friedrich von Hayek (1899-1992) og Joseph Schumpeter (1883-1950) - begge østrigere - havde et særdeles kritisk syn på den politiske magt.

Hayek advarede mod en snigende bureaukratisering og gik så vidt som til at anbefale, at udstedelse af penge blev privatiseret. Schumpeter havde en romantisk forestilling om de kapitalistiske industrifyrster, men frygtede for kapitalismens fremtid.

Milton Friedman  (1912- )
Amerikansk økonom, der går ind for borgernes uindskrænkede økonomiske frihed. Ophavsmand til "monetarismen", der tager afstand fra offentlige indgreb i samfundsøkonomien, da det vil hindre markedskræfterne i at sikre højst mulig velstand. Det udløste voldsomme protester, da Friedman fik tildelt Nobelprisen i 1976. (Professor Niels Thygesen)

Jan Tinbergen  (1903-94)
Den hollandske økonom og humanist, der i 1969 som den første fik tildelt Nobelprisen i økonomi. Var pioner inden for økonometri, der søger at opstille kvantitative modeller af en samfunds-økonomi. Han havde et optimistisk syn på mulighederne for at styre den økonomiske udvikling og var dybt engageret i udviklingsproblemer i den tredje verden.
(Professor Niels Kærgård)

Efterskrift om "de to gamle"
Blandt de økonomiske tænkere er der især to, som har sat sig dybe politiske spor, og som har lagt grunden til hver sin "isme": Adam Smith med sin liberalisme og Karl Marx, der blev ophavsmand til sin helt private "isme", marxismen.

De bliver næsten altid stillet op som to modpoler. Men det er lige så forkert, som det er udbredt. Begge gjorde de oprør mod urimelige forhold i deres samtid. Begge lagde de vægt på den historiske udvikling. Begge så de faren ved det ensformige arbejde i industrien. Men ingen af dem gav anvisninger på, hvad der skulle komme i stedet for det samfund, som de kritiserede.
(Professor Hector Estrup).