Hyldest til 1. april

I anledning af 1. april handler dagens "Bertelsen på P1" om at drive gæk.

Radioværten indleder med at præsentere, hvad der lader til at være endnu en udsendelse om Irak, og nævner dagens gæster, "den pakistanske bygningskonstruktør Fahmy Kazim", "nødhjælpskoordinator Hans Aabeck" og "civilingeniør Kamarin Jamal". Det lyder seriøst, men er en practical joke udført med hjælp fra den syriskfødte, danske forfatter og foredragsholder Fahmy Almajid. En oprevet lytter fra Odense Nordvest ringer ind og falder, som hun selv indrømmer bagefter, "i med begge ben".

Dagens rigtige gæster er:

Den 30-årige kunstner Jacob Boeskov tilmeldte sig sidste år en stor våbenmesse i Beijing. I sin lille stand foregav Boeskov at være administrerende direktør for et dansk våbenfirma ved navn Empire North (www.empirenorth.dk). Til hans overraskelse var der stor interesse for hans fiktive salgsobjekt, riflen The ID Sniper, et særdeles udemokratisk våben, som han bildte folk ind kunne afskyde en GPS-mikrochip ind i kroppen på en formodet terrorist, så man kunne følge vedkommende overalt via satellitovervågning. "Et våben til en moderne urban kampscene," som Boeskov formulerer det. Hvad har du lært af det? spørger værten. "Jeg har lært af det, at hvis man smiler og har et jakkesæt på, så kan man stå og sige og sælge de mest horrible ting."

Ulrik Crone er hovedsageligt billedkunstner, men han er også en practical joke-mester. Det har han været hele livet, og han har lavet hundredvis af gode pranks. Her fortæller han nogle af de bedste. For eksempel var der dengang i folkeskolen, hvor han fyldte sin gymnastiklærers ene Ecco-sko med vand i omklædningsrummet, mens der var time. Da læreren opdagede det, skreg han, at alle skulle blive, hvor de var, og lidt efter kom han halsende tilbage med rektor. Ulrik Crones sagsmappe var i forvejen ikke så god - han havde tidligere på året fået "det gule kort" af skolen i forbindelse med en røgbombe, der var blevet placeret i en udluftningskanal. Alle indicier pegede således på, at han igen var den skyldige. Ved hjælp af den gode gækkers indbyggede sans for at improvisere fik Crone drejet bevisbyrden, så han slap for at blive smidt ud af skolen. Elegant og intelligent.

Dorrit May Milazar er keramiker og gift med en mand fra Mauritius. Historien om, hvordan de har måttet kringle systemet for at få lov til at bo sammen i Danmark, er så absurd, at det kunne være en aprilsnar. Men det er det ikke. May Milazar fortæller, hvordan problemerne løses ved at eksportere keramik og samtidig importere nogle mejsekasser fra Sverige, som hun sælger i Danmark - én for 35 kroner, tre for hundrede kroner. Det skal høres, før man tror det - og alligevel er det for fantastisk!