Om Det optimerede menneske
Videnskaben giver os værktøjer til at forbedre os selv. Skal vi bruge dem? Og hvor langt skal vi i så fald gå?
Den samme teknologi og den samme medicin der bruges til at gøre syge mennesker raske, og hjælpe handicappede til at klare sig selv, kan i mange tilfælde bruges af raske mennesker med et positivt resultat. I en fremtid, der for nogle teknologiers vedkommende er ganske nær, og for andres er flere årtier væk, vil vi kunne optimere os selv med videnskabens hjælp.
I et P1 tema stiller vi skarpt på hvilke muligheder der vil være for at forbedre mennesket i fremtiden, og hvilke etiske spørgsmål det rejser, hvis vi vælger at gøre det. Program serien har som bærende ide at der ikke findes farlige eller forkerte teknologier, som der derfor ikke skal forskes mere i. Hvis videnskaben bliver farlig for mennesket, skyldes det os selv, og den måde vi vælger at bruge den på.
De fem programmer i temaet er delt op i genetisk optimering, teknologisk optimering, medicinsk optimering, robotten som ny art, og kampen for det evige liv.