Medvirkende og links
01. feb. 2006 19.26 Medvirkende
- Robert Peary, Hans Jensen og Peter Petersen fra Qaanaaq/Thule fortæller om de alvorlige trusler, som klimaændringer retter mod fangst og jagt.
- Antropologen Anna Sirina fra Moskvas Universitet fortæller om dramatiske og tragiske konsekvenser af klimaændringer i Sibirien, med rensdyrenes forsvinden og store strækninger af den permafrosne tundra, som er begyndt at tø.
- Fra Daneborg, Danmarkshavn og Station Nord kommer beretninger om usikker is og lunefuldt vejr
- fra Thule Air Base beretter lægen Sten Holm om myggesværme, regnvejr og styrtfloder i det, der tidligere var dybfrossen polarørken.
- Anders Pike fra Scorebysund/Ittoqqortoormiit fortæller om trafik af krydstogtskibe, hvor man før skulle være glad, hvis der kom et enkelt skib om året.
- Arqaluaq Geisler fra Diskobugten spørger om "sidste skib er blevet en dårlig vane?" - Hvorfor betjener Royal Arctic Line ikke de grønlandske bygder om vinteren, når det nu kan lade sig gøre?
- Den danske skibsreder Knud Jensen fra Montreal i Canada beretter om de svimlende perspektiver, der åbner sig, når de arktiske farvande bliver isfrie og forkorter sejltiden mellem de industrielle centre i Nordamerika, Europa og Asien.
- De grønlandske politikere Ellen Christoffersen (Atassut) og Johan Lund Olsen (IA - Inuit Ataqatigiit) er i studiet for at diskutere, hvordan Grønland er rustet til de forandringer, der følger med opvarmningen.
- Fra Forsvarets Grønlands Kommando fortæller chef for operationsafdelingen, Alex Jensen, og seniorsergent, Johnny Parnset, om hvordan ruteplanlægningen ændres i takt med, at isen forsvinder eller bliver tyndere.
Fra arkivet
Polarforskeren Lauge Kock beretter om at sulte, og om at spise hund. Om den gang, for ikke ret længe siden, da en rejse i Polarlandet var et spørgsmål om liv og død.
Links
Film om Arktis og den globale opvarmning
Rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser om klimaudfordringer
Facts om Grønland