preload loader
Sigøjnerne er omgærdet af mystik og både frastøder og fascinerer os. Men hvem er de og hvor er de på vej hen? Dette P1-tema tager på rejse med sigøjnerne.

Hør de enkelte dele af temaet her.

Europas omkring 10 millioner sigøjnere - eller romaer, som de kalder sig selv - er omgærdet af mystik og frastøder og fascinerer os. De repræsenterer traditionelle værdier og livsformer, som er svære at passe ind i et moderne samfund, men også fleksibilitet, mobilitet og internationalisme, der bliver hyldet som nogle af det moderne samfunds væsentligste kompetencer.


På en rundrejse i Europa søger vi svar på, hvem Europas "sigøjnere" er, hvad der knytter dem sammen, og hvor de er på vej hen. Vi møder flamencodanseren, europaparlamentarikeren, feministen og evangelisten. Og mange flere. Alle er de romaer, men på hver deres måde. Og kun få af dem svarer til myten om romaerne som det fattige, frie og omrejsende folk.

Lyt, læs og oplev
P1-temaet blev sendt første gang lørdag den 8. april 2006 på P1.

Her på siden kan du høre eller genhøre temaets enkelte dele eller temaet i sin helhed, se fotos fra rejsen rundt i Europa, og du kan finde fakta om romaerne og links til andre sider om romaerne, deres kultur og historie.
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > P1 Temaer > Romaer

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.