Hvem-hvad-hvor
Hvem er sigøjnerne? Hvor kommer de fra? Og hvordan lever de? Her får du svar på mange spørgsmål om sigøjnerne.
Hvem er sigøjnerne?
Sigøjnerne er en etnisk gruppe, et folk, som lever spredt ud over en lang række lande. Sigøjnerne kan derfor siges at være en ikke-territorial nation, fordi de udgør et etnisk, kulturelt og (til dels) sprogligt fællesskab, men ikke har noget territorium eller hjemland.
Hvad er sigøjnere, og hvad er romaer?
"Sigøjnere" er et ord, som det omgivende har brugt om den etniske gruppe, romaerne, samt om andre mennesker, der har haft en livsstil, som majoritetssamfundet har associeret med romaerne. Det gælder især det omrejsende liv, som handelsrejsende, cirkusartister og tivolifolk ofte har ført. Før i tiden rejste en del romaer også rundt og arbejdede som håndværkere, musikere eller handlende, men i dag er de fleste fastboende.
Hvor lever romaerne?
De fleste romaer - omkring 10 millioner - lever i Europa, og de fleste af de europæiske romaer lever i Central- og Østeuropa, f.eks. i Rumænien, Bulgarien, Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet. Men der er også romaer Nord- og Vesteuropa, og også uden for Europa er der romaer, bl.a. i USA, Latinamerika og Australien. Ingen ved, præcis hvor mange romaer der lever i de enkelte lande. I mange lande registrerer man nemlig slet ikke borgerne efter etnicitet, og i de lande, hvor man ved folketællinger beder befolkningen om at opgive deres nationalitet, vælger mange romaer at definere sig som en del af majoritetsbefolkningen. I Tjekkiet vurderer ngo'er f.eks., at der lever over 200.000 romaer.
Hvor mange romaer lever i Danmark?
Det findes der ingen sikre tal på, for i Danmark er det forbudt at registrere mennesker efter etnicitet. Men roma-organisationer anslår, at der er omkring 10.000 romaer i Danmark. Mange af de danske romaer er kom hertil som gæstearbejdere fra Jugoslavien i slutningen af 1960'erne eller begyndelsen af 1970'erne og valgte siden at bosætte sig her permanent. Siden er der kommet romaer som flygtninge fra Bosnien og Kosovo. Men det er langt fra alle, der skilter med deres etnicitet. Mange præsenterer sig som jugoslaver, makedonere, serbere - eller danskere. Enten fordi de føler sig som sådan, eller fordi de er bange for at blive mødt med fordomme, hvis de fortæller, at de er romaer.
Hvor stammer romaerne fra?
Romaerne stammer fra Indien. Den nyeste forskning tyder på, at romaernes forfædre udvandrede fra det nordlige eller centrale Indien allerede i 500- 600-tallet. Men andre forskere mener, at udvandringen først fandt sted omkring år 800 eller 1000. Ingen ved, hvorfor romaernes forfædre udvandrede. Nogle teorier går på, at de blev ansat som smede, hestepassere, musikere og kurvemagere for en stor hær, og at de vandrede vestpå med denne hær og nåede frem til Det Byzantinske Rige omkring år 1000.
Undervejs på rejsen opstod der ud af de vandrende et egentligt folk, med egen identitet, eget sprog og egne traditioner. I løbet af 1200-1400-tallet rejste romaerne ind i Europa, først ind på Balkan og siden videre ind i Vesteuropa. I Rumænien blev romaerne taget som slaver, og her blev de holdt i fangenskab i næsten 500 år. I 1865, da slaveriet i Rumænien blev ophævet, vandrede mange af de tidligere slaver videre ud i Europa. Derfor hører man af og til folk i Vesteuropa sige, at romaerne stammer fra Rumænien. Andre siger, at romaerne stammer fra Egypten, og det er der også nogle få romaer, der selv hævder. Forskerne kan dog ikke finde belæg for, at det skulle være sandt.
Hvilket sprog taler romaerne?
Mange romaer taler flere forskellige sprog. Som regel taler de samme sprog som majoriteten i det område eller land, hvor de bor. Men derudover taler mange romaer også romaernes eget sprog, romani eller romanes. Det er et sprog, hvis grundlæggende grammatiske træk har meget til fælles med det oldindiske sprog sanskrit og moderne sprog som hindi og punjabi. Romani findes dog ikke kun i en dialekt, men i mindst 60 forskellige dialekter, og hver dialekt har både låneord og også til en vis grad grammatiske ligheder med sproget i det område, hvor dialekten tales. I Serbien taler indgår f.eks. mange serbokroatiske ord i romani. I nogle lande taler stort set ingen romaer romani. Det skyldes typisk, at det igennem historien har været forbudt for romaerne at tale deres sprog, og derfor er det gået i glemmebogen. Romani har traditionelt ikke været et skriftsprog, men i dag findes der enkelte forfattere, der skriver på romani, og uddannede romaer over hele verden forsøger nu at 'genoplive' sproget og standardisere det som skriftsprog. Målet er, at alle romaer med tiden skal kunne kommunikere med hinanden på deres eget sprog - både på skrift og i tale.
Hvilken religion har romaerne?
Romaerne har ikke nogen fælles religion. De bekender sig typisk til den religion, som er mest udbredt i det område, hvor de bor. Det betyder, at mange romaer i Europa er katolikker, mens andre er ortodoks kristne, evangelisk kristne eller muslimer. Nogle forskere og også nogle romaer mener dog, at romaerne - ud over den religion, de bekender sig til - har nogle fælles trosforestillinger og traditioner, som afspejler deres oprindelse i Indien. For eksempel lægger mange romaer vægt på at skelne mellem rent og urent og på at udføre forskellige former for renselsesritualer.
Er romaerne ét folk?
Det afhænger af, hvordan man definerer et folk. Romaerne er delt i mange klaner og familier, og ikke alle romaer føler et stort fællesskab med andre romaer. Men romaerne har en fælles oprindelse, en fælles historie og også i høj grad en fælles identitet. De forskelle, man kan finde blandt romaer, kan man også finde tilsvarende blandt mange andre folk. Romaerne har som mange andre folk og nationer et fælles flag, en nationalsang og et fælles sprog.
Hvem er romaernes repræsentanter?
Romaerne har ikke noget land og ikke noget parlament. Men i 2004 blev der blevet etableret et European Roma and Travellers Forum, som har rådgivende status over for Europarådet. Romaerne har dog ikke stemmeret i FN, selvom en del roma-organisationer ønsker det. Til gengæld er to ungarske romaer valgt ind i EuropaParlamentet, og der er også romaer i flere nationale parlamenter i Europa. I nogle få lande, bl.a. Rumænien, findes der deciderede roma-partier.