Folkebevægelsen mod EU fylder 40 år
Politisk debat 21. april 2012 kl. 16:03
på
P1
Det hele begyndte i 60'erne med forskellige organisationer, der var imod dansk optagelse i EF allerede inden emnet var aktuelt. Det var derfor også først op til den danske folkeafstemning i 1972, at Folkebevægelsen mod EF reelt blev dannet ved en konference i Odense i april måned.
Med den forestående danske afstemning var arbejdet for den nye folkebevægelse lagt klart. Men både hvad angik økonomi, forberedelse og adgang til pressen var Folkebevægelsen mod EF de etablerede partier underlegne. Anført af statminister Jens Otte Krag var Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre og Det Konservative Folkeparti FOR EF-medlemskab.
Det endte også med et ja til EF. Men det betød langt fra undergangen for Folkebevægelsen. Politisk Debat ser på modstanden mod EU, på EU lige nu igennem det danske formandskab og på EU i fremtiden, når krisen har lagt sig.