preload loader
lecture
 

Om Rosenkjærprisen

 

DRs formidlingspris, Rosenkjærprisen tildeles en fremtrædende forsker eller kulturpersonlighed, der har formidlet et vanskeligt emne på dansk.
DRs Rosenkjærpris er på 40.000 kroner, og prismodtageren forpligter sig til at holde seks radioforedrag om et vægtigt videnskabeligt eller kulturelt emne.
Rosenkjærprisen blev uddelt første gang i 1963, hvor den også gik til en fremtrædende astronom og astrofysiker, professor Bengt Strömgren. Han påviste blandt andet, at hydrogen (brint) udgør langt den største del af stjernerne.

Blandt andre tidligere prismodtagere kan nævnes Johannes Sløk (1967), Ove Nathan (1974), Justus Hartnack (1983), Hans Edvard Nørregård-Nielsen (1990), Karsten Fledelius (1999), Per Stig Møller (2001) og Søren Mørch (2003). Sidste år gik prisen til hjerneforskeren Peter Lund Madsen. Adskillige af DRs Rosenkjærforedrag er senere blevet udgivet i bogform.
Anja C. Andersen har allerede tidligere fået flere hædersbevisninger. Rosenkjærprisen følger lige i hælene på blandt andet den danske fysikpris Kirstine Meyer-prisen, danske Junior Chambers pris for at være en 'Outstanding Young Person', EU's Descartes-pris i forskningskommunikation og Danmarks kommunikationspris fra Forskningsministeriet.

Et liv i oplysningens tegn
Jens Rosenkjær (1883-1976) var uddannet magister i kemi, men det blev formidling frem for forskning, der blev hans livsbane. Rosenkjær var i sin tid en af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere. Fra 1911 til 1925 var han ansat på Askov Højskole som lærer i naturfag. Derefter kom han til Roskilde Højskole og siden Borup Højskole, inden han i 1937 blev ansat som foredragschef i Statsradiofonien, som DR hed dengang.

Send eller anbefal link

 

Rosenkjær-foredragene

Bente Klarlund Pedersens Rosenkjær foredrag

Bente Klarlund Pedersens forskning har været så overbevisende, at hun selv er blevet omvendt af resultaterne. Men selvom det er slagkraftige budskaber hun kommer med, er hun ydmyg overfor sit publikum og sine patienter.

 

Sigurd Barretts Rosenkjær foredrag

Sigurd Barrett er en levende og varm fortæller, der bag sit milde ydre gemmer på en seriøs og ambitiøs fagmand, der vil i dybden med tingene. Og legebarnet og perfektionisten følges ad, når Sigurd Barrett udtrykker sig.

 

Østers på Kempinski

EU-eksperten og prorektor for Københavns Universitet, Lykke Friis' Rosenkjær foredrag.

 

Ole Hartlings Rosenkjær-foredrag

Ole Hartlings foredragsserie undersøger grænserne for hvad mennesket kan håndtere, når det handler om liv og død.

 

Anja C. Andersens Rosenkjær-foredrag

Hvad sker der, når en stjerne dør? Ligner andre galakser vores Mælkevej? Og er der liv i universet? Det er nogle af de spørgsmål, astrofysiker Anja C. Andersen kommer omkring i sine radioforedrag.

 

Peter Lund Madsens Rosenkjær-foredrag

Har mennesket en fremtid? I seks radioforedrag fortæller årets Rosenkær-prisvinder Peter Lund Madsen om menneskets fremtidsperspektiver.

 

Rosenkjær-foredrag med Peter Øvig Knudsen

6 foredrag med forfatteren Peter Øvig Knudsen, som i 2004 modtog DRs Rosenkjærpris for sin indsats med to vægtige bøger om de sidste år af anden verdenskrig.

 

Rosenkjær-foredrag med Søren Mørch

I 2003 modtog historikeren Søren Mørch DRs Rosenkjærpris. Han kvitterede med 5 foredrag, som blev transmitteret på P1 i 2004.

 

Per Pinstrup-Andersen-foredrag

DRs Rosenkjærpris gik i 2002 til en verdenskendt kapacitet inden for fødevarepolitik og globale ernæringsspørgsmål, Per Pinstrup-Andersen. Her kan du høre Per Pinstrup-Andersens foredrag, som sendtes på P1 i julen 2003.

 

Lyt til

Få foredragene som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du tre muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse

Læs mere om podcasting her

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Rosenkjær

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.