Anja C. Andersens Rosenkjær-foredrag
Hvad sker der, når en stjerne dør? Ligner andre galakser vores Mælkevej? Og er der liv i universet? Det er nogle af de spørgsmål, astrofysiker Anja C. Andersen kommer omkring i seks radioforeddrag på P1.
I december 2006 modtog astrofysiker og forsker Anja C. Andersen DRs ærefulde Rosenkjærpris for sit arbejde med at formidle viden om stjernerne på alternative og fascinerende måder. Nu får lytterne også glæde af prisen, for med den følger seks radioforedrag af prismodtageren.
Stjernernes liv og død
Første foredrag, der bærer titlen "Kan man ønske et stjerneskud", handler bl.a. om stjerneskud, meteoritter og solsystemets dannelse. I de efterfølgende foredrag fortæller Anja C. Andersen om supernovaer, planetariske tåger og opbygningen af Mælkevejen. Hun vil også forklare, hvordan mørkt stof holder stjernerne sammen i galakserne som kosmisk klister. Desuden vil hun komme ind på mulighederne for liv i universet.
"Jeg syntes astronomi er super spændende. Når jeg holder foredrag, forsøger jeg at formidle min fascination og skabe sjove billeder og paralleller til de ting og fænomener, vi alle kender" fortæller stjerneforskeren.
Forsker i stjernestøv
Anja C. Andersen er ansat på centret for Dark Cosmology på Niels Bohr Institutet i København - som en af de få fastansatte kvinder. Det var i sin tid en smittende og begejstret lærervikar i folkeskolen, der var skyld i, at Anja C. Andersen gik stjernevejen. I dag gør Anja C. Andersens selv en stor indsats for at sprede begejstringen. Blandt andet får de danske folkeskoler besøg af den fremragende formidler, når hun sammen med skuespilleren Inge Duelund Nielsen holder fortælleforedrag for børn i alderen fra 8–12 år om det fantastiske himmelrum.
Anja C. Andersens tidlige forskning omfatter epokegørende kemiske studier af interstellart materiale i meteoritter. Kemien er fortsat et centralt værktøj, selv om objekterne for Anja C. Andersens forskning i dag befinder sig noget længere væk. I dag får hun centrale dele af sine data fra Spitzer-teleskobet, der befinder sig i kredsløb om jorden. Objektet for hendes forskning er forholdet mellem døende kæmpestjerner og deres afskudte materiale - med andre ord støv i universet.