Mennesket kan løbe en hest træt

• Hør udsendelsen   (29:27)

- Da jeg løb i mål under Brandenburger Tor omgivet af jublende tilskuere og med Freddie Mercurys intense "We are the Champions" gjaldende ud af højtalerne, følte jeg mig mere i live end nogensinde. Jeg græd af glæde, da jeg fik medaljen om halsen.

Forskeren Bente Klarlund Pedersen er blevet bidt af at løbe. Men det har hun ikke altid været. Det var hendes egne og andres forskningsresultater, der viser, at vi er skabt til at løbe, og at løbet kan være med til at holde os sunde og raske, der gjorde, at den sportsforskrækkede akademiker trak i løbetøjet.

Kom ud og løb
Og det løbetøj, vil hun nu inspirere andre til, at trække i. 

- Jeg vil gerne give glæden ved at løbe videre. Viden inspirerer. Lad mig derfor give et indblik i løbets fysiologi og mytologi.

Hun forklarer, at der er 3 fysiske forhold som spiller ind, hvis man vil være en god løber. Kredsløbskonditionen, stofskiftekonditionen og løbeøkonomien.

Medfødt og trænbart
 Præstationen afhænger af, hvor meget ilt, der kan optages og omsættes i musklerne. I første omgang gælder det om at få tilstrækkeligt med ilt ud i blodet. Det er her, kredsløbskonditionen kommer ind.
Det er den, man bruger, når man beregner sit kondital. - Man kan selv gøre meget for at hæve sit kondital, men der er grænser for hvor højt det kan blive. Og her er det generne der bestemmer. Nogle mennesker kan simpelthen opnå et højere kondital end andre. - Og vil man forbedre sin kredsløbskondition, skal man træne ved høj intensitet, hvor man bliver forpustet og får sved på panden.

Og har man ikke generne med sig. hvad angår kondital, er der heldigvis andre ting, der spiller ind, hvis man vil være god til at løbe. Blandt andet stofskiftekonditionen. Den afgør, hvor gode musklerne så er til at bruge den ilt, man optager. Vil man hæve sin stofskiftekondition er det den daglige hverdagsmotion hvor man går og cykler, der er afgørende.

Endelig er der løbeøkonomien, der er afgørende for ens præstationer. Og her er det endnu engang generne, som primært afgør, hvor god man kan blive. Løbeøkonomi kan simpelthen sammenlignes med bilers benzinøkonomi. Ved en god løbeøkonomi forstår man evnen til at forbruge mindst mulig ilt pr. kg. Kropsvægt pr. km. Man kan selv justere løbeøkonomien i mindre  en lille grad - ved at undgå unødvendige bevægelser, mens man løber. Men resten er afgjort af ens kropsbygning. Bente Klarlund Pedersen forklarer:

- Ifølge almindelige vægtstangsprincipper koster det mindre energi at transportere den vægt, der sidder centralt i forhold til den vægt, der sidder langt væk fra det centrale punkt. Hofterne sidder tæt på kroppens tyngdepunkt, mens lægge og fødder er langt væk fra kroppens tyngdepunkt.

Slanke fødder, ankler og skuldre - som er placeret langt fra hofterne - er altså afgørende.

Vi er skabt til at løbe
Men uanset hvor god ens stofskiftekondition, kredsløbskondition og løbeøkonomi er. Så er Bente Klarlund Pedersen ikke i tvivl: Mennesket er skabt til at løbe.

Faktisk er mennesket så udholdende, at det på langdistance kan løbe de fleste pattedyr trætte. Selv en hest. Det skyldes flere faktorer: dels at vi kan afkøle kroppen gennem sved, hvor pattedyr med pels bliver overophedede. Vi har bedre løbe-fødder, med korte tæer og en storetå der vender lige frem. Vi har elastiske ledbånd og sener og så kan vi lagre mere sukker i musklerne end andre dyr.