Sproglaboratoriet som podcast

Sproglaboratoriet 12-05-24: Dansk med perspektiv

Modersmålet er en uafrystelig del af vores hjerne og krop og giver os et særligt perspektiv på tilværelsen, viser professor Per Durst-Andersen i sin bog Bag om Sproget, hvor han rører ved selve sprogets sjæl.

Sproglaboratoriet 12-05-17: Et sprog med paradokser

I en film, der vises på Den Jødiske Filmfestival får man en forståelse for de mange lag , der findes i det hæbraiske sprog. Ekko fra Talmut og Biblen, street-sprog, slang og mange låneord.

Sproglaboratoriet 12-05-10: Kunsten at frasere sætninger

Musikalsk frasering af sætninger og ord er en kunstart, som har dybe rødder og måske ligefrem er universel, men som kun de færreste mestrer. Tyrkerne har den under huden og Martin Spang Olsen lærte den af sin far.

Sproglaboratoriet 12-05-03: Nu på japansk

I Japan har man tre forskellige skriftsystemer blandet sammen på én gang, og ved at bruge de rigtige ord kan man fremstå som en kvinde, selvom man fysisk set er en mand! Sproglaboratoriet handler i dag om det japanske sprog.

Sproglaboratoriet 12-04-26: Jobjæger – det nye ord for arbejdsløs?

Hver år dukker nye ord op i vores vokabularium. Før vi ser om om har de bredt sig og blevet almindelige. Nogle bliver plantet oppefra fra organisationer eller fra statslige eller kommunale instanser - endelig er der ord, som en lille græsrodsgruppe ønsker at skubbe frem i hverdagssproget. Sådan en junta er på besøg i Sproglaboratoriet. Morten Johannsen Terp og Simon Bauer fra Min A-kasse lancerer nu ordet JOBJÆGER, som alternativ til ARBEJDSLØS. På besøg er også Linda og Lærke, som for tiden er ledige og som begge har reageret på kampagnen. Claus Lex, sprogpsykolog forklarer, hvordan det er muligt at skabe forandringer i opfattelsen af en gruppe mennesker ved ændret sprogbrug.

Sproglaboratoriet 12-04-19: Grønlandske gloser

'Jeg går til sted har hus' er måden man på grønlandsk former sætningen 'Jeg går i byen', og det udtrykkes i ét ord. Sproglaboratoriet undersøger det grønlandske sprog.

Sproglaboratoriet 12-04-12: Grønland nu på grønlandsk

Sprogdebatten raser i Grønland. For er der noget som kan sætte ishavene i kog, så er det sproget. Sproget har været et hedt politisk debatemne siden landet blev dansk koloni i 1721. Debatten handler ikke bare om grammatik, men også om nationalfølelse, social ulighed og hvor meget man egentlig kan tillade sig, at lovgive om sproget. Senest har et nyt lovforslag om at stramme sprogloven delt den lille befolkning i det store land.

Sproglaboratoriet 12-04-05: Sælger konstruktive nyheder bedre?

Skal en nyhed være formuleret i et negativt sprog, for at blive opfattet som kritisk og seriøs journalistisk i dag? Og gør den os mere motiveret til at springe op af stolen og agere? Emnet blev diskuteret for nylig på en visionskonference i TV-branchen. Selvom ikke alle kan få øje på noget problem, stillede nyhedsdirektørerne fra DR og TV2 op. Journalist Cathrine Gyldensted, som har igangsat en reformation af nyhedsformidlingen, var hovedtaler og hendes afprøvede påstand er, at konstruktive nyheder i et neutralt til positivt sprog faktisk sælger bedre og får flere til at reagere!!

Sproglaboratoriet 12-03-29: Nørre Nebel Havn

Er der én, som kan sine trokæer, daktyler, anapæster og jamber er det Jep Loft. I 36 år har han i sin fritid lyttet og sunget og oversat Dylans komplicerede og teksttætte sange til dansk. Jep Loft henter sine oversættelser op fra attache-mappen. Han skal fortælle mig, hvorfor Desolation Row er blevet til Nørre Nebel Havn i hans version. Poul Borum oversatte titlen til Trøstesløshedsvej og Mikael Wiehe valgte De Ensligas Allé.

Sproglaboratoriet 12-03-22: Man lär sig så himla mycket

Fortælling er et legende og effektivt redskab i nabosprogsundervisning. Helle Solvang er taget på fortælletur til Trekronerskolen ved Roskilde.

Sproglaboratoriet 12-03-15: -LØSE, -INGE, -RUP OG -KØB

Jeg kommer fra Svinninge. Og et stednavn, der som Svinninge ender på -inge, stammer som regel fra omkring år 800! Men det kan også være fra senere i historien, nemlig i middelalderen, hvor man begyndte at rydde skov og etablere bosteder. Hvad er historien bag vores byers navne? Lær at kende et bynavns alder ud fra endelsen med stednavneforsker Peder Gammeltoft som guide.

Sproglaboratoriet 12-03-08: Solgt til stanglakrids

C.V. Jørgensen er kendt for sine sarkastiske og ironske sange. Men hvad sker der, når sarkastiskeren digter om kærlighed? Det giver poeten fra Ligusterlogik Rasmus Broe et bud på.

Sproglaboratoriet 12-03-01: Fælleden er fx farbare veje

Et ’d’ er røget ud af 'fællesskab', der er afledt af det oldnordiske ord fælled. Hvad blev der af d’et, spørger forfatter Tor Nørretranders og landmand Søren Hermansen.

Sproglaboratoriet 12-02-23: Helena og tegnsproget

I Island, Norge, Sverige og Finland anerkendes døves tegnsprog officielt, mens vi i Danmark halter bagefter. Eller gør vi?

Sproglaboratoriet 12-02-16: Færdselsregler for goddag og farvel

Et vink siger ’jeg har set dig’. Et nærværende håndtryk er som at give den andens hjerte et kram, siger digter og gestaltterapeut Malene Lundén.

Sproglaboratoriet 12-02-09: Hvor dybt stikker Æ,Ø og Å?

Sproglaborant Helle Solvang undersøger om de tre ’udkantsbogstaver’, Æ, Ø og Å, på bagerste bogstavrække er ved at forsvinde ud af det danske sprog, som det er set med 'Århus', der er blevet til 'Aarhus', og flere privatpersoner skifter deres bolle-å ud med dobbelt a.

Sproglaboratoriet 12-02-02: Ingen må erobre vores alfabet

Lad os opføre et monument over det danske sprog, foreslår en P1- lytter! Helle Solvang afprøver ideen hos indehaveren af Pizzamed på Dan Turèlls Plads i Vangede.

Sproglaboratoriet 12-01-26: Ordapoteket

To sprogsystemer, det pharmaceutiske og det grammatiske, smelter sammen i digter Morten Søndergaards Ordapotek. Vær opmærksom på bivirkningerne!

Sproglaboratoriet 12-01-19: Kopiér, kopiér, kopiér

Lene Rikke Bresson fik en sen debut som forfatter og sprang direkte ud i at skrive originale og eksperimenterende tekster. For tiden udvikler hun sit sprog gennem kopi-metoden.

Sproglaboratoriet 12-01-12: Plot og ramme

I dag kan alle udgive en roman, og danskerne elsker at skrive. Udfordringen er at skabe den bedste ramme, som ens sprog og udsagn kan udfolde sig i.