Ud med sproget forside
Udsendelser
Ugens opgave
Debat
Om programmet
Kontakt
P1 forside
P1 programmer
Skriv dit søgeord her:
Søg
Hvilke(t) sprog talte man i Europa, inden de indoeuropæiske sprog kom hertil for ca. 6000 år siden?
Hvad foregår der i hjernen på os, når vi skal forstå, hvad der bliver sagt? Og hvorfor kan et ord ligge lige på tungen, men ikke ville frem?
Sprog er magt, men man kan både give og tage magt med sproget.
Voksnes sprog kan forandre sig mere, end man tidligere har troet.
Der er tendenser til en kvindelig og en mandlig måde at tale på, men vi har alle et bredt udvalg af stilarter, som vi bruger alt efter situationen.
Først for omkring 100 år siden fik engelsk status i Danmark. Inden da var det anset for at være et kræmmersprog.
Det skortede ikke på grove skældsord i 1700-tallet, og de blev brugt af både høj og lav. Det kan man se af Holbergs kommedier.
Ad omveje kan vi få et kig ind i talesproget i 1600-tallet.
Sproget i film vil ikke efterligne dagligsproget. Det indgår med andre virkemidler på et symbolsk plan, hvor pausen ikke er det mindst vigtige.
Spørger man danskerne ligeud, er de mere glade for engelsk end andre i Norden. Men ubevidst reagerer de lige modsat og vil helst høre dansk.
'Du' erstatter oftere 'man' end for 20-30 år siden - dog ikke blandt yngre mennesker.
Den nye webavis "www.ligetil.nu" bliver skrevet med særligt hensyn til usikre læsere
Tosprogede småbørns danskkundskaber er forbedret gennem de sidste 5 år, med der er stadig kommuner, hvor sprogstimuleringen kunne blive bedre.
Hvilken betydning har de nye medier for udviklingen af sproget? Bl.a. mindre skræk for ikke at bruge skriftsproget korrekt.
Unge ændrer sproget, men hvorfor? Og hvorfor er det diskutabelt at tale om "korrekt sprog"?
Det er ikke tilfældigt, at vi lyder forskelligt. Vi bruger forskellene til at skabe sociale relationer til andre mennesker.
Mange voksne mener, at unge taler særligt grimt, men en ny undersøgelse viser, at det ikke holder undtagen mht. brug af engelsk, især "OK".
Nyt Holbergprojekt skal bl.a. vise hans betydning for det danske fag- og videnskabssprog.
Hvad er kinesisk for et sprog, og hvordan skriver kineserne på computer?
Før børn kan lære at læse, skal de kende mindt 80% af bogstaverne. De fleste kender allerede over halvdelen, når de begynder i 0. klasse i dag.
Elektroniske sygejournaler, stavekontrol og termbaser er alle sammen eksempler på den sprogteknologi, der bliver vigtigere og vigtigere.
Det offentlige er blevet bedre til at skrive forståeligt til borgerne. Men det kniber stadig f.eks. med blanketter.
Engelsk er nødvendig i forskning og højere uddannelse, men virkeligt kreativ tænkning kan kun foregå på ens modersmål.
En tredjedel af de små klasser får færre dansktimer end den vejledende norm. Men ellers er der sket fremskridt mht. børnenes sprogudvikling.
I steder for at jamre over sprogets forfald, skulle vi glæde os over, hvad det kan, siger sprogprofessor.
Danskerne sjusker med udtalen, men det gør andre folkeslag også, og måske er der et formål med det.
Første dansk-bulgarske ordbog nogensinde er udkommet.
Nu udkommer Folketingstidende ved hjælp af et tale-til-tekst-system,
Folkelingvistik er en ny gren inden for sprogvidenskaben. Den drejer sig om almindelige menneskers opfattelse af sproget og af andre sprogbrugere.
Svenske ekspedienter i København må lære at tale dansk i et eller andet omfang, og i visse kredse i Sydsverige er danske udtryk blevet "cool".
Man kan lære lige så god udtale af engelsk i Danmark, som hvis man bor i England, viser ny forskningsrapport.
Latinens storhed skyldtes bl.a., at sproget stivnede tidligt. Latinens fald skyldtes bl.a. bogtrykkerkunsten.
Med fynd og klem, kender vi. Men hvad er fynd? Det er kraft, styrke, tæthed - og det er netop de ting, der skal til for at lave et godt fyndord.
Alle vil helst undgå klicheer. Men hvad der er klichéfor den ene, er det ikke nødvendigvis for den anden.
Regeringens sprogudvalg har offentlig sin rapport. Vi bringer et interview med formanden for udvalget.
Godt dansk omfatter både måden, vi bruger ordene på, måden vi taler på og kropssproget, fortæller en ny bog.
Kan vi lære af sprogdiskussioner i andre europæiske lande?
Navneforskning kan måske sige os noget om jernalderens sociale organisation.
Vores hjerne indretter sig efter de krav, der stilles til den. Det påvirker også vores evne til at opfatte og huske sprog.
Vi skal ikke bare skelne mellem én- og tosprogethed. Ny forskning viser, at vi leger så meget med sprog, at der er tale om mangesprogethed.
Myndighederne prøvede i flere hundrede år at få danskerne til at ændre efternavne. Nu er det ved at lykkes.
Lynkursus i at skrive sætninger, der fungerer.
I Danmark diskuterer vi den engelske indflydelse på sproget. Hvad diskuterer de i Storbritannien?
Europæerne skal lære flere fremmedsprog, siger EU-kommissær
Unge er for grove i deres sprogbrug, siger de voksne. Hvorfor? Er de unge blevet grovere eller de voksne mere sarte?
Dårlig tolkning på hospitalerne kan have livstruende konsekvenser og spilder desuden megen tid.
"Gråzonesproget" mellem dagligsproget og fagsproget er afgørende for, om man kommer godt igennem et studium.
'Ind til Assens' eller 'ud til Assens'? De små biord følger delvis faste regler, men der er også plads til individuelle eller gruppemæssige valg.
Landbruget førte til udviklingen af mange sprog i fortiden. Vil globaliseringen føre til, at sprogene nærmer sig hinanden?
Radiobølgerne går højt, når Christoffer Emil Bruun undersøger sproget i verden og verden i sproget.
XML
iTunes
ZENcast
MailCast